Folkekirken i nyt samarbejde med internationale kirker
I søndags, den 3. oktober, indtrådte Den Danske Folkekirke i Porvoo Fællesskabet, som er et samarbejde mellem de anglikanske og de lutherske kirker i Nordeuropa.I Porvoo Fællesskabet samarbejder kirkerne om fx diakoni, religionsmøde og venskabsmenigheder.
Samarbejdet betyder også, at folkekirkemedlemmer vil kunne få adgang til kirkelig betjening ved fx barnedåb eller begravelse i andre Porvoo-kirker, skriver Folkekirken.dk.
Porvoo Fællesskabet består af de lutherske kirker i Norden og Baltikum (undtagen Letland) og de anglikanske kirker i England, Skotland, Wales og Irland. Derudover deltager de episkopale kirker i Spanien og Portugal også i samarbejdet som en slags associerede medlemmer.