Homovielser truer finsk økumeni
Præst i Borgå kritiserer ikke kun Den Finske Lutherske Kirke for manglende teologiske viden om ægteskabet, men også de nordiske lutherske kirker for at fravige fra Martin Luthers ægteskabsteologi.Reaktionerne på nogle lutherske biskoppers positive holdning til en kirkelig velsignelse af samkønnede par har ført til økumenisk kulde i Finland. Præst i Borgå mener, at grunden er manglende teologisk viden om ægteskabet.
Som Udfordringen tidligere har fortalt, har blandt andet Folkemissionen, Frikirken og Pinsevennerne opfordret deres medlemmer til ikke at samarbejde med nogle lutherske biskopper, der går ind for kirkelig velsignelse af homoseksuelle.
Debatten startede sidste sommer, da Leif Nummela, der er ansvarshavende redaktør af vækkelsesbevægelsen Folkemissionens blad, skrev, at han ikke længere har tiltro til fem lutherske biskopper – heriblandt ærkebiskop Kari Mäkinen. Sidstnævnte har udtalt, at han vil velsigne homoseksuelle par, hvis kirken træffer en beslutning om en sådan handling.
Nummela fik opbakning af Vesa Pylvänäinen, som er pastor og formand for Pinsekirken i Finland med ca. 50.000 medlemmer. Pylvänäinen ser de lutherske biskoppers liberale holdning som en alvorlig svækkelse af kirkens lære og mener, at Pinsekirken kun kan arbejde sammen med biskopper, der deler dens etisk-moralske syn.
Nummela mener sig at have en fornemmelse af, at det er de liberale kræfter, der bestemmer dagsordenen, og at alle øvrige må tilpasse sig. Og det er noget, der ærgrer ham meget.
Ifølge det svenske blad Dagen vil Nummela stå vagt om klassisk kristen tro, og han mener, at konsekvensen godt kan være, at vækkelsesbevægelserne inden for kirken tager afstand fra moderkirken.
At debatten om hvordan den lutherske kirke skal forholde sig til vielse eller velsignelse af homoseksuelle i den grad har ramt økumenien i Finland forklarer Antti Yli-Opas, præst i Borgå, med, at det kniber med teologisk viden om ægteskabet. Han siger også, at de nordiske lutherske kirker fraviger Luthers ægteskabsteologi, og at kirkens ægteskabsteologi ikke dannes på baggrund af Bibelen og traditionen, men at den er en reaktion på holdninger i samfundet.
Risto Saarinen, der er professor i økumeni ved Helsinki Universitet, mener, at den nordiske lutherske tradition gør det nemt for kirken at tilpasse sig samfundet, fordi Luthers lære om de to regimenter netop siger, at kirken skal tage hensyn til samfundet. Men fordi lutheranerne er en lille minoritet, som repræsenterer en yderlighed, er der lagt op til økumeniske vanskeligheder.
Han understreger, at ægteskabet for mange andre kirker er en langt mere religiøs handling, og at det ville være økumenisk fordelagtigt, at de lutherske kirker tilpasser sig dette.
Inden for Porvoo Fællesskabet, som består af de nordeuropæiske anglikanske og lutherske kirker, er synet på ægteskabet ikke ens, og Antti Yli-Opas mener, at de lutherske kirkers splittelse i synet på ægteskabet fører til, at de – globalt set – bliver endnu mere marginaliseret.
Set fra økumenisk perspektiv, er det kønsneutrale ægteskab en yderlighed. Det er en stor udfordring. Og jeg forstår de kirker, som har afbrudt deres økumeniske forbindelser til den Svenske kirke, siger han til Dagen.