Migrantpræster starter kirker
Lørdag d. 11. september mødtes 48 præster og ledere fra 25 forskellige migrantkirker om at etablere nye kirker i Danmark.Kirkenes Integrations Tjeneste (KIT) præsenterede et undervisningsmateriale, som blev introduceret og afprøvet på dagen. Materialet gennemgår etableringens tre faser: pionerfasen, etableringsfasen og reproduktionsfasen.
Materialet får sin internationale debut, når det bliver præsenteret på en konference midt i november i år. Her mødes nationale kirkeledere fra otte lande med migrantpræster, der alle er i gang med at etablere migrantkirker i de pågældende kirkelederes lande.
Visionen er at åbne 120 nye migrantkirker i løbet af de næste år, oplyser domino.