Poul Erik snød døden
Naboerne greb ind, da Poul Erik Nielsens hjerte gik i stå.
Poul Erik Nielsen har været død. Teknisk set. Men takket været naboerne kan han igen feje blade om efteråret. Og ser frimodigt vinteren i møde med eller uden sne.
Det skete sidste vinter helt præcis den 6. januar. Klokken er lidt efter fem om eftermiddagen. Der er faldet en del sne, og kommunens sneplov har netop ryddet den lille stikvej for sne. Det giver arbejde til alle på Ternevej i Videbæk.
Poul Erik Nielsen har et dårligt hjerte og har gennemgået flere operationer. Senest i 2004, hvor han fik ordnet dele af sin hjerteklap.
Nu skal han rydde sne. På den anden side af gaden er Martha og Vagn Andersen også i gang med skovl og kost. Imens kommer Birthe og Kurt Andersen hjem fra arbejde. Også de skal rydde sne, men lige inden skal arbejdsdagen drøftes ved køkkenbordet.
Pludselig falder Poul Erik sammen over sin skovl i en snedrive. Martha Andersen er ikke et sekund i tvivl. Poul Erik har hjertestop. Martha er pensioneret sygeplejerske. Hun råber til Vagn, at han skal hente Birthe og Kurt Andersen.
De følgende minutter tikker hvert sekund på Poul Eriks livsur. Får han ikke hjælp, slutter livet i snedriven. Selv husker han intet, før han 3 dage senere langsomt åbner øjnene og med små skridt vender tilbage til livet.
I løbet af kort tid fik de taget Poul Erik ud af snedriven og lagt ham på et underlag. Kurt Andersen var klar over, at eneste vej frem var hjertemassage. Han har lært førstehjælp i forbindelse med sit arbejde.
Ja, det er en overvindelse, at skulle så tæt på et andet menneske, men det kommer man hurtigt over, for det er jo nødvendigt, siger han om det at skulle give mund til næseførstehjælp.
Han har slet ingen tidsfornemmelse, men han fortsætter blot, indtil ambulancen ankommer. Bagefter finder han ud af, at det er mere end 15 minutter. Femten livsvigtige minutter. Femten minutter, som redder Poul Eriks liv.
– Der er så mange ting, vi mennesker ikke er herre over. Blandt andet liv og død, men vi har et ansvar. Vi kan yde en indsats, og så kan vi bede en bøn om, at Gud vil gøre resten. Det tror vi på kan hjælpe, siger Martha.
Af Jens Kr. Lynderup
