Englevagt

Hun stod midt på gaden og havde lige mistet alt, hvad hun havde på sig af værdigenstande. Tre fyre stod omkring hende, én med pistol og to andre med hendes ting. Hun stod helt stille, smilede til dem, bad til Gud og tænkte på Salme 91…
Ved I godt, at Honduras er farlig? I skal passe på hernede – I skal ikke gå ude om aftenen, I skal ikke gå med værdigenstande, og I skal nok regne med at blive berøvet! Forresten – velkommen til Honduras! Det bedste ved Honduras er menneskerne! – Altså bortset fra de frustrerende, der vil tage jeres ting.

At være en smule småbange og være på vagt hele tiden er ikke det bedste ved at rejse. Men efter fire uger i landet er det mest farlige, vi har oplevet indtil videre, hundebander, der gør. Og alt for mange fastfood-restauranter.

Forleden dag mødte vi en dame, der opfordrede os til at have tillid til Gud om, at han altid nok skal passe på os. Hun havde prøvet tre gange at blive berøvet, men det var altid endt med, at hun havde fået alle sine ting tilbage.

Hun fortalte: ”Jeg stod midt på gaden uden min taske, penge og ur. Jeg smilede til dem, bad til Gud, og pludselig sagde den ene af mændene: ”Stop, det her er forkert. Prøv at se på hende. Vi kan ikke stjæle fra hende. Giv hende hendes ting igen.” Inden jeg vidste af det, var de væk, og foran mig lå alle mine ting.”

Hun kiggede på os og tilføjede: ”Vær glade og tro på, at Gud altid vil være med jer. Uanset hvor I befinder jer, vil han altid sætte sin englevagt omkring jer og passe på jer – og så har I intet at frygte!”

”Du, Herre, er min tilflugt!” Den højeste har du gjort til din bolig, intet ondt skal ramme dig, ingen plage skal nå dit telt, for han vil give sine engle befaling om at beskytte dig på alle dine veje.” (Salme 91, v. 9-11)
Af Marlene Erlang og Magnus Kristensen
Udsendt som volontører af Impact