Lokaletilskud i fare

Religiøse ungdomsforeninger kan risikere at miste deres lokaletilskud, når der kommer en ny folkeoplysningslov i begyndelsen af det nye år.
Det er, fordi loven kan indeholde et punkt, som giver kommuner mulighed for at forskelsbehandle ungdomsforeninger.
Sådan lyder advarslen fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Frivilligt Drenge- og Pigeforbund (FDF):
– De foreninger, som ikke har dygtige lobbyister over for kommunerne, og som ikke kan dokumentere den kortsigtede nytteværdi af deres arbejde, vil tabe i den kommunale værdikamp, siger Rune Siglev, næstformand i DUF, til Kristeligt Dagblad.