Chokafsløring af palæstinensisk- israelske fredsforhandlinger

Flere israelske og palæstinensiske fredsforhandlere er i chok over, at deres ellers velforvarede drøftelser er blevet afsløret ved offentliggørelsen af dokumenter i den palæstinensiske TV-station Al Jazeera og den britiske avis “The Guardian”. et af de lækkede dokumenter har præsidenten for Den palæstinensiske Myndighed (PA), Mahmoud Abbas, sagt den 29. marts 2008, at det er ulogisk at anmode Israel om at tage imod fem millioner palæstinensiske flygtninge – eller blot en million – “fordi dette ville være slutningen på Israel”.

I “Guardian” havde historien overskriften “Dokumenter afslører hvordan palæstinensiske ledere opgav kampen om flygtninge”.

Om flygtningesagen sagde den palæstinensiske forhandlingschef, Saeb Erekat:

– Den person, som vil kunne opnå en aftale om at løse denne konflikt, vil blive den vigtigste skikkelse i regionen efter Jesus Kristus.

Ifølge “Guardian” foreslog Israels daværende udenrigsminister Tzipi Livni, der idag er leder af oppositionen og af “Kadima”-partiet, en landudveksling, som ville anbringe nogle arabiske byer i Israel i en fremtidig palæstinensisk stat i udveksling med nogle Vestbred-bosættelser i Israel.

Livni stillede forslag om, at byerne Bart’a, Baka al-Garbiyeh, Baka al-Sharqiyeh og Bet Sefafa (i udkanten af Jerusalem) skulle indlemmes i den palæstinensiske stat.

USA’s daværende udenrigsminister, Condoleeza Rice havde, ifølge et af disse dokumenter, foreslået, at nogle palæstinensiske flygtninge skulle bosættes i Sydamerika, f. eks. i Chile og Argentina.

Kredse, der har deltaget i de israelsk-palæstinensiske fredsdrøftelser, siger, at disse ideer blot er nogle af mange, som kom på tale, og at den israelske side ikke bragte dem op påny, efter at palæstinenserne havde afvist forslagene.

Under alle sine drøftelser understregede Livni, at israelske arabere er berettiget til fulde rettigheder.

Dokumenterne giver et enestående indblik i, hvordan forhandlingerne forløb. De afslører ikke blot parternes stilling, men også vittige bemærkninger og forslag, som aldrig skulle have været i dagens lys.

Blandt dokumenterne var et palæstinensisk forslag om at dele Jerusalem baseret på USA’s tidl. præsident Bill Clintons fredsplan og kort udarbejdet af det såkaldte “Geneve-initiativ”.

Problemet syntes at være, at Livnis og tidl. statsminister Ehud Olmerts forslag var langt fra det minimum, som palæstinenserne kunne acceptere.

USA: “Arbejdet bliver sværere”
Det amerikanske udenrigsministerium udtaler, at “de palæstinensiske papirer”, offentliggjort af Al-Jazeera. gør det vanskeligere for USA at udhamre en israelsk-palæstinensisk fredsaftale – men at de ikke vil bremse Obama-regeringens bestræbelser på at nå dette mål.

Ifølge en palæstinensisk sikkerhedskilde mistænker PA to funktionærer for at have lækket hemmelige kort, grafiske fremstillinger og dokumenter til Al-Jazeera, og at de havde modtaget store beløb for dette. En af de, der er i søgelyset, er den tidligere sikkerhedschef i Fatah, Muhammed Dahlan, som siges at ville diskreditere Abbas og hans topforhandlere og bringe dem i vanskeligheder. Dahlan betegnes som en rival til Abbas.

“Seks mænd solgte dokumenter”
Ifølge den jordanske avis “al-Ghad” skal seks palæstinensiske mænd, der arbejdede som rådgivere for PA’s forhandligsdepartement, have solgt afslørende dokumenter til al-Jazeera for seks måneder siden, for et ukendt beløb. En af mændene skal have stået nær det tidligere knesset-medlem Azmi Bishara, som arbejdede for Erekat

Al Jazeera, der ejes af Qatar, er den arabiske verdens mest indflydelsesrige TV-net. Det menes nu at have afsløret, at PA har bedraget palæstinenserne og derfor må træde tilbage, og at Abbas er hjemfalden til dødsstraf for højforræderi.

I nogle PA-kredse siges det, at Qatar er draget ud for at likvidere Abbas og hans team til fordel for en udvidelse af Hamas’ kontrol til Vestbred-området, udover Gaza-striben.

En israelsk politisk sagkyndig mener, at skaden for PA’s image og ry er kolossal og uoprettelig, og at det vil blive svært for PA at redde, hvad der er tilbage af dets troværdighed