ISRAELS TIDLIGERE PRÆSIDENT FUNDET SKYLDIG I VOLDÆGT

I over fire år har den israelske offentllighed afventet dommen over landets tidligere præsident, Moshe Katsav, for seksuelle overgreb mod flere kvindelige funktionærer, og idag fandt tre dommere ved en distriktsdomstol i Tel Aviv den 65-årige Katsav skyldig i to anklagepunkter om voldtægt og anden sex-chicane begået mod kvindelige kontormedarbejdere.Sagen har vakt enorm opsigt i Israel, ikke mindst fordi det er første gang, en mand i en så høj stilling i Israel er blevet anklaget og nu fundet skyldig for noget sådant. Mange siger, at den afslører noget om en forråelse i samfundet, mens andre siger, at den viser sundheden i det israelske demokrati og dets juridiske system – at selve landets “førstemand” ikke står over loven.

Uanset om dagen idag var en almindelig arbejdsdag, stillede titusinder af israelere fra tidligt imorges ind på den TV-station, som skulle dække domsafsigelsen.

– Det er en skam for Israel, sagde nogle.

– Men alligevel en hyldest til landets demokrati, sagde andre.

Dommerne var George Karra (domsformand) og de to kvindelige dommere Miriam Sokolov og Judith Shevach, alle kendt for tidligere at have afsagt såkaldt “modige” domme.

Katsav havde forladt sit hjem i lillebyen Kiryat Malachi i det sydlige Israel allerede ved 6-tiden imorges ledsaget af si søn Ariel, og sin broder, Lior, men uden sin kone, Gila, der ikke overværede retshandlingen. Nogle af Katsavs medarbejdere sagde, at han ikke havde sovet i flere dage og var i stor spænding om “slaget om hans liv”. Hverken han eller hans pårørende ønskede at udtale sig til pressen. Han var bleg, men fattet, da han ankom til retsbygningen, ledsaget af sine forsvarsadvokater.. Han vinkede til nogle han kendte i menneskeskaren uden for retshuset. Og smilede.

Katsav havde i løbet af den 4 1/2 år lange proces bedyret, at han var uskyldig, og at kvinderne, der havde angivet ham, havde indvilget i at have haft sex med ham.

Men dette gendrev dommerne, der udtalte, at Katsavs udsagn var gennemhullet af løgne, og at han ikke havde forstået, at når en kvinde sagde “nej”, så mente hun det.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Efter “skyldig”- kendelsen sagde Katsavs forsvarsadvokat, Avigdor Feldman , at hans klient “ville fortsætte sine bestræbelser på at bevise sin uskyld”.

Katsav selv er stadig optimistisk.

– Jeg er uskyldig, og jeg vil fremstå som sådan, med Guds hjælp, sagde han.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Sagen mod Katsav begyndte, efter hanvde klaget til rigsadvokaten, at han var blevet afpresset af en tidligere funktionær, en kvinde kun kendt som “A” i turistministeriet, da Katsav for lang tid tilbage var turistminister. Hun havde beskyldt Katsav for voldtægtshandlinger og en “tvungen uanstændig handling”.

Dommerne fandt, at “A”s ord stod til troende, at hun havde fortalt sandheden, og at Katsavs alibi var blevet afvist.

– Hans udtalelser var fuld af løgne, sagde dommerne.

Der var senere to anklager fra kvinderne “H” og “L”, funktionærer i præsidentboligen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



I tiltalen mod Katsav var en anklage for at have forsøgt at lave obstruktion af loven og vidnepåvirkning (i “L”s anlggende).

Udenfor retsbygningen demonstrerede kvinder medbringende plakater med tekster som “I er ikke alene” og “Vi tror Jer” – som støtte for kvinder, der sex-chikaneres.

Opmærksomheden er nu rettet mod strafudmålingen. I Israel er straffen for voldtægt fra 4-16 års fængsel.