Jars of Clay skifter stadig form
Med 17 år på den kristne musikscene har Jars of Clay for længst bevist, de har noget særligt. Bandets evne til at nytænke musikken er da også åbenlys. Og med albummet The Shelter viser Jars of Clay igen nye facetter af bandets kreativitet og musikalitet.
Jars of Clay er svære at putte i en boks. Bandet splejser folk-musik med rock og RnB, og skaber et univers, som er deres helt eget. Grundopskriften er den samme på The Shelter. Albummet er derfor ikke banebrydende forskelligt fra det anmelderroste The Long Fall Back to Earth. Men det rummer nok nytænkning til, at lytteoplevelsen føles ny og til at mange fans ikke tøver med at kalde albummet for bandets hidtil bedste.
Titlen er inspireret af et gammelt irsk ordsprog: It is in the shelter of each other that the people live (Det er i ly af hinanden, at mennesker lever). Det handler med andre ord om fællesskab og derfor fandt bandet det nærliggende at invitere 15 andre kristne kunstnere med i projektet.
Forsanger Dan Hasseltine bliver assisteret af forskellige sangere på hvert af cdens 11 numre. Her høres TobyMac, Amy Grant, Brandon Heath, David Crowder, Sara Groves og Third Days Mac Powell. Det skaber variation, men fordi Hasseltine altid synger med, er albummet alligevel sammenhængende og inden for Jars of Clays unikke univers.
Teksterne er også, som de plejer: velskrevne, reflektive og i et ikke-kristent sprog selvom de tydeligvis peger hen mod Frelseren.
Blandt de bedre kan nævnes Small Rebellions, hvor et catchy omkvæd opmuntrer til næstekærlighed.
Sangen hører blandt de mere agressive på cden, sammen med Lay It Down (med David Crowder og Dawn Richardson) og No Greater Love.
Men også de langsommere Run in the Night og ikke mindst titelmelodien Shelter er højdepunkter. Og de bliver bedre ved andet og tredje genhør.
Steffen