Voksende kristofobi i USA
En kristen organisation (The Christian Anti-Defamation Commisson) har lavet en top-ti-liste over antikristne episoder i 2010. De mener, episoderne er udtryk for en voksende kristofobi i USA. På førstepladsen står en lov, som skal hindre diskrimination på arbejdspladsen. Med denne lov har man tvunget trosbaserede institutioner til at ansætte ikke-troende, idet man påstår, at det er diskrimination at efterlyse fx kristne medarbejdere. Som nummer to på listen nævnes den californiske omstødelse af loven, der definerer ægteskab som en forening af én mand og én kvinde.