Venstre sidebanner eksempel

Den skjulte skat

Af Kirsten R. Laursen. Generalsekretær i
Samvirkende Menighedsplejer.
Hvert år den første søndag i februar holder mange danske kirker Diakoniens Dag.

Kirsten R. Laursen

I år sker det på søndag, den 6. februar. Diakoni betyder tjeneste og bruges ofte om kirkens sociale arbejde. Kun gennem tjenesten for det medmenneske, der har brug for din og min hjælp, vil vi med glæde kunne få del i den skat på marken, som Jesus taler om i teksten til denne søndag.
Det skal ikke forstås på den måde, at mennesket alene får del i skatten, når Gud belønner os efter fortjeneste. Nej, Guds kærlighed har vi. Sådan er det, fordi Jesus er blevet menneske. Han har betalt for vore synder, og som den opstandne er han stadig til stede iblandt os. Guds rige findes her på jorden. Det er en gave, en skat, som ingen af os fortjener, men som ligger klar, omend skjult, for enhver af os.
Det koster imidlertid noget at få glæde af den skat. I Jesu lignelse bliver den opdaget af en mand, som efterfølgende må sælge alt, hvad han ejer for at købe marken, hvor skatten ligger. Men han gør det med glæde.
Hvad betyder det for os? Det betyder, at vi i glæde over, at Guds kærlighed er midt blandt os, skal betale kærlighedens pris. Eller, som det er blevet sagt, vi skal elske, fordi han elskede os først. Kærlighedens pris er, som vi alle ved, dyr: Det koster at sætte sit eget til side for at hjælpe én, der er blevet ens næste. Ens næste er den eller de allernærmeste, det kan være en slægtning, en nabo, en kollega eller den, man tilfældigt møder på sin vej. Næsten er den, man har brug for, og som har brug for én.

”Med Guds rige er det som med en opkøber, der søgte efter ægte perler. En dag stod han over for en uhyre kostbar perle, og han solgte alt, hvad han ejede for at købe den.”
Matthæusevangeliet 13, 45-46.

Det koster fx tid og kræfter at besøge den ensomme eller den syge. Eller det koster penge at hjælpe mennesker i akut nød, når de trænger til en økonomisk håndsrækning. Hvis vi vil være seriøse i vores omsorg, så kommer vi ikke let fra det.
Til de fleste tider tænker vi først og fremmest på os selv og på vort eget. Alle husker vi de mange gange, vi bare gik forbi og undlod at handle, fordi vi ikke mente at have tid, kræfter eller lyst til at ændre vore egne planer. I sin egoisme kommer man let til tage skyklapper på i forhold til det væsentlige i livet, det, som skatten indeholder.
Men vi husker også de gange, hvor skatten i glimt kom til syne ved, at vi forstod, at vi måtte handle. Måske var det ikke så mange gange, for vi mennesker har ikke ret meget at rose os af. Da det endelig skete, oplevede vi, hvor livsbekræftende og fyldt af glæde det er at glemme sig selv for at hjælpe en anden – eller at modtage hjælpen.
Diakoniens Dag sætter fokus på, at Guds kærlighed kun bliver en realitet i vores liv, hvis den fører os til tjeneste for medmennesket. Vi har en skat, som ligger og venter på at blive fundet.