Norges udenrigsminister giver råd om “hvad vi har lært af opstanden”

Norges udenrigsminister, Jonas Gahr Stoere, har idag i en artikel i bladet “International Herald Tribune” redegjort for, hvad han mener, at Vesten bør have lært af opstanden i Egypten.- Vi der praktiserer international politik kan drage følgende lære af Tahrir Square, skriver han:

1) Vi må aktivt imødegå den populære stereotypiske opfattelse, at alle nutidige politiske bevægelser i den arabiske verden indeholder farlige islamistiske synspunkter. Vi kan ikke fortsat basere vores politik på frygten for, at alt vil gentage Iran 1979 eller åbne for en ny frugtbar bund for El Qaida. I stedet må vi blive dygtigere til at skelne mellem vore stereotyper og den virkelige empiriske realitet på jorden.

2) Vestens politik i Mellemøsten bør reagere på den kendsgerning, at regionens fremtid vil blive stadig mere skabt af af et ungt, pluralistiskt civilt samfund. Som vi har set, har mange regeringer i Mellemøsten større problemer med at fortolke og reagere på signaler fra det civile samfund. Men vi i Vesten må også forbedre vores evne til at gøre dette.

Som det understreges i den palestinensiske statsminister Salam Fayyads dygtige stats-byggende proces kan fredsprocessen ikke helt fokusere på elite-forhandlinger. Vi behøver politiske løsninger, som er forankret på folkets niveau – økonomisk udvikling, fremme af sundhed, fremme af institutioner og af fredsstøttende initiativer på jorden. Ved at gøre dette, tager vi “folket” i Mellemøsten lige så seriøst, som vi gør det i vor egen demokratiske kontekst.

3) Vi ma erkende vigtigheden af en politisk dialog med grupper, der er forskellige fra os. En sådan dialog er et afgørende vigtigt redskab i en verden, hvor informationsteknologi giver diffuse gruppers stemmer langt større indflydelse. Som situationen er idag – ville det ikke have været værdifuldt at have indledt en afgørende dialog tidligere med Det muslimske Broderskab og andre islamistiske grupper?

Stoere slutter:

– Jeg tror, det vil være en alvorlig fejl at tillade, at vor bedømmelse af demokratiske kapaciteter i den arabiske verden baseres på vores værste frygt. Vi må i hvert fald sikre, at de negative stereotyper ikke forvrænger vores politik. Og ved at gøre dette – måske kan vi hjælpe unge og optimistiske ikke-vestlige befolkninger til at blomstre i overenstemmelse med esentielle menneskerettigheder, som de fortjener.

Udenrigsministeriet: Ingen kommentar

Reaktionen i det israelske udenrigsministerium på synspunkterne i Støres artikel var:

– Det ønsker vi ikke at kommentere.

Samme ministerium har imidlertid fremsat en kommentar til Støres udtalelse om den ekstremistiske Hamas-bevægelse, som han gav udtryk for i en nylig spørgetime i det norske Storting.

Støre sagde da bl.a.:

– Vi tror det er klogt, at vi har en dialog (med Hamas. red.) som gør det muligt at formidle budskaber og forstå, hvad der rører sig i en repræsentativ og vigtig aktørs tænkning. Det kommer vi til at fortsætte med.

Israelsk talsmand
Talsmanden for det israelske udenrigsministerium, Yigal Palmor, siger om Støres udtalelser i spørgetimen:

– Den der afviser at kalde en morder en morder, udvisker forskellen mellem godt og ondt, hvilket er basis for al etisk betragtning.Hamas er en organisation som i flæng har dræbt civilpersoner, på en velovervejet og bevidst måde og har givet den politisk, religiøs og racistisk berettigelse.

Videre siger Palmor:

– Når det påstås, at ingen skal klassificeres som terrorist, betyder det så, at betegnelsen terrorist helt skal fjernes fra leksikonet? Det ville være at annullere evnen til at behandle denne form for kriminalitet og føre til den glatte skråning af moralsk relativisme.