Også demonstration i Israel?

Det måtte komme før eller senere – starten af et oprør i Israel for en bedre tilværelse, efter egyptisk forbillede.Israelere i alle aldre har intensivt fulgt, hvad der sker omkring dem i den arabiske verden, opstand efter opstand begyndende i Tunis og siden udbredt til Egypten og andre arabiskie lande.

Mange i Israel spørger – ”Hvad med os”? Vi bør også demonstrere for en bedre tilværelse.

En ung israelsk sanger og songwriter ved navn Harel Ska’at har taget teten og skriver idag i en opinionsartikel i Israels største avis, ”Yediot Aharonot”, at unge israelere også børe gå på gaden og kæmpe for deres fremtid.

Han indleder sin artikel således:

– Hvorfor er vi israelere, der er konfronteret med en konstant syndflod af skatter, prisstigninger og korruption tavse, mens egypterne som tav stille i årevis og var mindre tilsluttede end os til Facebook og mobiltelefoner tog ud på gaden og krævede deres ret?

Ska’at, der som Israels repræsentant deltog i ”Melody Grand Prix” for nogle år siden, skriver:

– Vi lever i en stat, hvor der er en daglig krig om overlevelse, og man er konfronteret med utallige ulykker, kampe og trusler. Til tider forekommer det, som om man – for at forblive ved sine fulde fem – måske skal løbe den anden vej. Jeg kan ikke være ligeglad, efter at jeg tilfældigvis mødte nogle 18-årige og spurgte dem, om de kunne forestille sig at handle og gå ud på gaden for at beskytte deres rettigheder.

Deres svar var: ”Enhver skal gøre, hvad han/hun synes er det rette for dem”.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Ska’at skriver videre:

– Jeg ved, at tiden er inde nu, hvor disse teenagere skal nyde deres liv og drage fuld fordel af, hvad livet har at tilbyde. Men en situation, hvor blot ”reality shows” som ”Big Brother” kan få folk ud af deres hjem er absurd og bekymrende. Vi er ”øjebliks”-generationen –som man betegner os – og er vant til hvor forbløffende hurtigt tingene kommer og går. Vi tillægger ikke de små ting nogen vigtighed og ønsker, at alt skal være stort, her og nu, og at det skal være i den bedste TV-sendetid.

Behøver ikke at styrte regimet

Hans artikel fortsætter:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Tiden er inde til at vågne op. Kampen for vor lands ansigt er vores kamp – og den bør indledes idag, ikke når vi bliver ældre. Kampen for social, økonomisk, moralsk og politisk værdighed er betydningsfuld, selv om vi ikke kan stemme om den ved at bruge SMS’er, som vi gør det ved ”reality shows”.

Ska’at skriver videre:

– Rapporterne fra Egypten skal give os et skub og inspirere til et håb om at opnå noget, når vi ønsker det. Heldigvis behøver vi ikke at bringe styret her til fald. Men vi må holde vores øjne åbne for, hvad der sker. Priserne på brød, ejendom, benzin og højere undervisning vil afgøre, om nutidens 18-årige vil kunne leve her i fremtiden og få det
til at løbe rundt – med værdighed.

Han slutbemærkning er:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Så ud på gaden, venner, ud på de offentlige pladser. Jeres ansigter og stemmer vil kunne gøre et godt job ude i felten. Og – ved I hvad? Selv om der ikke kommer noget ud af det, så vil vi bevise, mest over for os selv, at vi bekymrer os og at vi har synspunkter, aspirationer og principper.