Spændt stemning ved arabisk pro- og anti-Mubarak demonstrationer

Det israelske politi var udkommanderet i stort antal i forbindelse med muslimernes fredags-bøn på Tempelpladsen i Jerusalem idag efter oplysninger om, at Fatah- og Hamas-organisationerne ville afholde pro- og anti-Mubarak-demonstrationer på stedet.Det kom imidlertid ikke til større uroligheder, men der hørtes lyden af en større eksplosion ved den såkaldte “Møgport” nær Tempelpladsen ved afslutningen af gudstjenesten. Politiet undersøger nu episoden nærmere.

– Vi vil på det bestemteste modvirke et hvilketsomhelst forsøg på at skabe uroligheder, siger en talsmand for politiet.

Politiet havde begrænset adgangen til Tempelpladsen til mandlige andagtssøgende over 50 år, mens kvinder frit kunne tage dertil.

Fatah-aktivister havde planlagt at vise magt på Tempelpladsen for at protesteret imod den arabiske Al Jazeera-TV stations involvering i kupforsøget i Cairo og dens offentliggørelse af hemmelige palæstinensiske dokumenter i sidste uge.

Hamas-medlemmer havde planlagt at protestere imod Mubarak-styret og give udtryk for deres solidarritet med egyptiske demonstranter.

Israel havde frygtet, at demonstrationerne ville blive voldelige.

Hamas tillod igår omkring 1000 palæstinensere i Gaza-striben at protestere mod det egyptiske styre – for første gang.

“Mubarak, gå af”, råbte demonstranterne i kor på et møde i Ramallah, hvor palæstinensisk politi spredte gruppen, der havde slået til lyd for den egyptiske præsidents tilbagetræden. Fire demonstranter blev arresteret.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Solidaritet med det egyptiske folk
Flere steder på Vestbred-området har der været afholdt demonstrationer i solidaritet med det egyptiske folk. Demonstrationerne var tillige imod den israelske besættelse. Demonstranterne krævede frihed for selvbestemmelse, som var blevet nægtet dem af den israelske okkupation. De krævede “sikkerrhed for det egyptiske folk, der er optaget af en lovlig politisk protest”.

Præsidenten for Den palæstinensiske Myndighed (PA), Mahmoud Abbas, der hidtil har afstået fra at kommentere begivenhederne i Egypten, har nu besluttet sig for at tage parti for Mubarak. Abbas er en af de få arabiske ledere, som har telefoneret til Mubarak for at give udtryk for sin solidaritet med ham imod opstanden.

Den arabiske verden er under omvæltning. Arabere udgør 20 procent af Israels befolkning, og deres øjne rettet mod Cairo. Mens israelske jøder frygter, at Egypten vil blive overtaget af islamiske ekstremister, har israelske arabere ikke denne frygt.


Artiklen fortsætter efter annoncen: