Bliv fri af dine indre dæmoner
Seminar om dæmonuddrivelse i Nykøbing Falster den 18.-19. marts. Underviser er Henrik Czismadia.
Seminaret holdes på Engboulevarden i Nykøbing Falster og arrangeres af kirken Bibel & Missionscentret i Thisted.
Henrik Csizmadia vil undervise ud fra sin bog Befri fanger (Powerhouse). Emnerne er bl.a. Jesu sejr over Satan, kristnes åndelige autoritet og våben mod dæmoner. Men også det mere kontroversielle emne: Kan en kristen have dæmoner?
– Hovedformålet med seminaret er at træne, undervise og udruste almindelige kristne til ved Jesus Kristus at befri sig selv og andre fra dæmoniske åndelige indflydelser, siger Henrik Csizmadia.