Dæmoner kan overvindes
Af Carsten Korsholm Poulsen. Undervisningskonsulent i
Indre Mission, bor i Børkop.
For få uger siden blev jeg interviewet til en radioudsendelse om djævleuddrivelse. Journalisten spurgte mig: Tror du, at Folkekirkens afvisning af dæmoner er med til, at den ikke rigtig siger danskere i dag noget?
Dertil måtte jeg svare to ting. Det ene er, at der dog findes præster, der tilbyder denne vigtige hjælp. Det andet er, at disse desværre er i klart mindretal. Derfor vil de fleste danskere opleve, at de ikke kan få hjælp i Folkekirken, hvis de har et problem med dæmoner eller onde ånder eller Djævelen, eller hvad de nu kalder det.
Og hvad skal de så bruge kirken til?
Efter at langt de fleste danskere i årtier har opfattet den åndelige dimension som overtro og bluff, begynder flere og flere at indse, at den virkelig findes. Oftest opfatter de den som positiv. Noget, der giver dem energi og inspiration og indsigt.
Men flere og flere begynder også at opleve mørke sider af den. Tv-serien Åndernes magt fik mange til at henvende sig for at få hjælp – fx til at få renset deres hus for onde ånder.
Når jeg kom ud for at rense et hus, oplevede jeg, at kirken (som jeg repræsenterede), ikke var det første sted, disse mennesker havde søgt hjælp: jordstrålefolk, aurahealere, spiritister osv. havde forsøgt før os.
Der var to forskelle på dem og os. Vi var gratis, alle de andre skulle have penge. Vi virkede, det gjorde de andre ikke. Naturligvis var det ikke os, der virkede – det var Helligånden, der i Jesu kraft gjorde det. Men i deres øjne var det kirken, der virkede.
På Jesu tid troede alle på dæmoner. De kunne jo se deres modbydelige virksomhed overalt. Også dengang var der mange, der prøvede at hjælpe mennesker, som var plaget af dæmoner. Med større eller mindre succes.
Det, jeg altid lægger mærke til, når Jesus uddriver dæmoner er, at det aldrig er en kamp. Det er en kort befaling, og så er det ud! Det viser Jesu guddommelige majestætiske kraft!
Men hvis det er ved Guds kraft, at jeg driver dæmoner ud, så er Guds rige jo kommet til jer! (Lukasevangeliet 11,20)
Dæmonerne kæmper ikke bare ved at besætte mennesker. De kæmper også ved at indgyde mennesker forkerte tanker. I teksten til 3. søndag i fasten er det netop sådan en tanke, vi møder: Mon ikke det her er noget, der skal narre os? Den Onde har besat disse mennesker. Og når hans tjener, Jesus, så kommer og uddriver dæmonen, så er det Den Onde, der trækker dæmonen tilbage. Alt sammen for at narre os til at tro, at Jesus har guddommelig magt!
Men Jesus afviser, at der kan være tale om en sådan manipulation fra Den Ondes side. Her er tale om en virkelig kamp på liv og død. Åndeligt liv og åndelig død. Det er simpelthen Guds rige og Satans rige, der tørner sammen i et vældigt slag!
Jesus sætter virkelig mennesker fri. Det sker aldrig i Satans efterligninger, selv om det et stykke tid godt kan se sådan ud. Jesu åbenlyse sejre over dæmonerne er et guddommeligt fingerpeg om, at Jesus er Guds søn.
Jesus lærer os i teksten noget helt afgørende, nemlig at det er vigtigt at få den onde ånd ud. Men det er endnu vigtigere at få den gode ånd ind i sig! Derfor må en befrielse af et hus eller et menneske altid forsøges fulgt op af et forløb, hvor de befriede lærer Jesus at kende, så Helligånden kan flytte ind i dette menneske.
Hvis den stærkeste (Helligånden) er i et menneske, kan de onde ånder ikke komme ind. Men er personen bare et tomt hus, kan de onde ånder uhindret vende tilbage igen.
