Der er liv på danske kirkegårde

Der er flere fælles naturarealer. Samtidig laves personlige gravminder.
De sidste 60-70 år har budt på væsentlige ændringer i kirkegårdskulturen.

Danskerne sætter i stigende kreativt præg på deres gravsten.

– I dag bliver mange flere brændt, og det øgede antal urnegravsteder har ændret kirkegårdene. Tidligere lignede kirkegårdene næsten parcelhuskvarterer med hække rundt om de enkelte grave for at markere forskellen på det fælles og det private. Nu er gravene blevet mindre, de fælles naturarealer større og grænsen mellem fælles og privat mindre tydelig, fortæller provst Elof Westergaard, som er formand for Foreningen for Kirkegårdskultur.

En anden tendens i tiden er at tilføre gravstederne et personligt udtryk – og det giver nye udfordringer:
– Spørgsmålet er, hvordan vi får det personlige gravminde ind i et anlæg, som primært er noget fælles. Stenhuggerne laver fx symboler på gravstenene, og mange ønsker desuden at have andre genstande på gravstedet – pynt, figurer, lys m.m.
Her gælder det for kirkegårdsmedarbejderne at skabe balance, så folk omgås deres afdøde med værdighed.
– Den kultur, der ikke begraver ordentligt, kan nemt henfalde til barbari – begravelsen udtrykker vores menneskelighed. Den måde, vi behandler de døde på, viser noget om den betydning, vi tilkender menneskelivet, slutter Elof Westergaard.
/sl