Israel stod stille idag for kidnapped soldat Gilad Shalit

Titusinder af israelere demonstrereede idag ved at afbryde alt og stå stille i fem minutter i sympati med den kidnappede israelske soldat, Gilad Shalit, som blev kidnapped for snart fem år siden af den ekstremistiske Hamas-organisation og som nu har siddet i fangenskab i over 1700 dage et ukendt sted i Gaza-striben.- Et minut for hvert af de lange, mørke år, Gilad har siddet ensom i et fangehul, sagde hans far, Noam Shalit til det israelske blad “Yediot Aharonot”. Det er trist, at der ikke er noget i udsigt for afslutningen på vores sorg.

Normalt står folk stille i et minut ved mindehøjtideligheder, som f. eks. for at erindre landets faldne soldater. Det er første gang, befolkningen er blevet opfordret til at stå fem gange længere. Men over hele Israel fulgte man opfordringen. Folk forlod deres biler, fodgængere standsede op, og arbejdet lå stille mange steder, da sympatitilkendegivelsen begyndte kl. 11 i formiddag.

Præsident Shimon Per4es afbrød en tale, han holdt på en konference i Negev og stod stille i fem minutter, ligesom hans tilhørere. Derefter sagde Peres:

– I fem år har nationen været forenet i håbet og kravet om, at Gilad Shalit skal vende tilbage til os, ved godt helbred. Israel vil ikke være tavs og vil ikke hvile, før han er hjemme. Forhandlingerne om hans løsladelse er vanskelige, og vi slås imod en lovløs og hjerteløs organisation.Vi vil ikke give op. Vi håber, at han snart må være hos os.

– Det er meget vigtigt, sagde en bilist, der steg ud af sit køretøj. Hvad er fem minutter for os, naar Gilad Shalit har været holdt fangen i så mange dage.

Initiativtageren til denne aktion heder Kobi Sidi, fra byen Rishon LeZion. Han siger, at han alrig havde troet, at hans ide ville få en så omfattende respons landet over.