– Jeg hørte Gud i fasten
For Jonas Holdensen er faste en mulighed for at søge Guds ledelse i konkrete situationer, derfor opmuntrer han andre til at kaste sig ud i det.- For mig er faste at give afkald på noget godt for en tid. Man siger ikke, at mad er dårligt, eller relationer er dårlige, men man giver afkald på nogle Gud-givne privilegier for bedre at kunne bedømme sig selv udefra og bedre kunne søge Gud, begynder Jonas.
Jonas er til hverdag bl.a. ansat i Århus Bykirke, som er en nyere valgmenighed i Århus.
Fotos Thomas Nedergaard Christensen
Jonas Holdensen er 25 år, gift med Elisabeth og far til Samuel. Han studerer jura og har jurarelaterede studiejobs og er derudover engageret i valgmenigheden Århus Bykirke, som sekretariatsmedarbejder.
Faste er noget, der ligger Jonas hjerte nært. Han har selv fastet fra mad 6-7 gange og tager gerne ud og underviser om Bibelens syn på faste, kombineret med praktiske råd. For faste er ikke så almindeligt i folkekirkelige menigheder.
– Jeg tror, meget af det skyldes, at man simpelthen ikke har erfaring med det i mange kristne fællesskaber. Derfor kan folk være lidt usikre på, hvordan man gør det. Der kan også være nogen, som er bange for ikke at møde Gud i fasten, eller andre, der er bange for at møde ham, forklarer Jonas, som snart skal ud i en IMU-forening (Indre Missions Ungdom) og undervise om faste og derefter faste sammen med de unge.
Men tilbage til Jonas selv. Det er cirka syv år siden, han fastede første gang. Og allerede der fik han en stærk oplevelse af fastens betydning.
– Jeg havde jo aldrig prøvet det før, men jeg havde læst, hvordan bøn og faste blev nævnt i samme åndedrag i Bibelen, og jeg stod i en situation, hvor jeg virkelig følte, jeg havde brug for Guds vejledning, husker Jonas, der på det tidspunkt gik på handelskolen, hvor de snart skulle fire måneder til Ungarn.
– Og jeg vidste bare, at jeg havde brug for at finde en kirke dernede, for at stå fast i min tro, forklarer Jonas, hvis omhyggelige søgninger på nettet ikke gav den mindste gevinst.
– Derfor fandt jeg en ven, som havde prøvet at faste en smule før, og sammen tog vi i mine forældres sommerhus i et par døgn for at faste og søge Gud, fortæller han. Og Jonas bøn var meget konkret. Han ville inden 14 dage finde en menighed, hvor han kunne kommunikere med medlemmerne. Og han understregede over for Gud, at hvis han fandt en kirke, før der var gået en uge, ville han se det som et mirakel i en by med 160.000 mennesker.
– Selve fasten var en god oplevelse, hvor jeg var meget intenst fokuseret på Gud, husker Jonas. Og så gik turen til Ungarn, og på sjettedagen fik han kontakt til en menighed på 25-30 mennesker. Det var en ungarsk menighed, men præstekonen var engelsk tolk.
– For mig var det et mirakel, og præstefamilien boede ovenikøbet lige ved siden af vores hotel. Det blev en meget opbyggende tid for mig, forklarer han.
Og det er ikke den eneste oplevelse, Jonas har med faste og svar fra Gud.
– Min næste faste handlede om, hvilken kirke jeg skulle komme i. Jeg havde en idé om det selv, men på tredjedagen i fasten sagde Gud: Det er en god menighed, du har tænkt på, men jeg vil have, du skal være et andet sted i stedet for. Jeg havde det, som om han sagde det direkte til mig, og jeg blev så overrasket, at jeg begyndte at grine, husker Jonas.
Jonas synes ikke, det er så hårdt at faste, hvis man har planlagt det ordentligt.
– Jeg synes, det er godt at starte fasten med at sove sin nattesøvn, så kan maven ligesom nå at indstille sig på at være tom. Og så er det godt med nogle gode fysiske rammer. Fx at tage i sommerhus eller at bruge et bestemt rum i sin lejlighed eller hus, foreslår han. Han plejer ikke selv at være sulten. Han foreslår, at man faster sammen med andre første gang, så virker det måske ikke helt så grænseoverskridende.
Jonas faster tit selv, når han er på vej ind i nyt land i sit liv.
– Jeg fastede, før vi blev gift, og har også fastet i forhold til tjeneste. Jeg gør det for at lade Gud få indflydelse på de betydningsfulde ting. At vi ikke bare giver ham fem minutter til en hurtig bøn, men giver ham tid til at svare – eller rettere giver os selv tid til at lytte. At vi ikke bare ber Efter din vilje Gud, men spørger konkret, forklarer Jonas og fortsætter:
– Jeg ville ikke selv gå glip af det, jeg får i faste. Så meget jeg får på så kort tid. Det er virkelig en god investering af min tid.
– Faste er også en god anledning til at få gennemprøvet sine motiver for de beslutninger og prioriteringer, man har i sit liv. Hvis jeg fx vil starte noget op i min kirke, så er det vigtigt for mig at få lagt alle kortene på bordet overfor Gud, så det ikke bare er min gode idé, men at jeg ved, om han er med mig i det, så jeg kan gøre det i kraft af Gud og ikke bare i mig selv, pointerer Jonas.
Derfor opmuntrer og opfordrer han også til faste, når han får mulighed for det.
– Det er en mulighed for at danne modkultur til en verden omkring os, der sætter nydelse over åndelige behov. Så vores egoisme ikke kommer i vejen for at møde Gud, forklarer han.
For Jonas er det ikke så væsentligt, hvornår på året man faster. Heller ikke selvom Folkekirken har en speciel fastetid.
– Det skulle lige være, hvis nogen havde svært ved virkelig at forstå påskens budskab, så kunne det nok være en god idé at faste i fastetiden. Ellers synes jeg, man kan gøre det når som helst.
