Netanyahu vil afsløre ny israelsk fredsplan i USA om kort tid

Statsminister Binyamin Netanyahu ventes at afsløre Israels nye fredsplan i en tale i USA’s kongres i slutningen af maj eller i en tale til den amerikansk-jødiske AIPAC-organisation på dennes konference i Washington, også i slutningen af maj.Det israelske initiativ bliver et forsøg på at bryde dødvandet i fredsprocessen og udfri Israels fra dets internationale isolering.

Netanyahu har i de sidste dage advaret om, at en binational stat vil være – som han udtrykte det – “katastrofal for Israel”, og at “det derfor er nødvendigt at gøre et politisk træk, som vil fjerne denne trussel”.

Israels politik har i de sidste uger bragt Netanyahu under et intenst internatinalt pres.

Det menes, at han er blevet rystet over Europas klare holdning mod Israel ved Sikkerhedsrådets afstemning om bosættelsesanliggendet, den tilrettevisning som fulgte efter USA’s nedlæggelse af veto og hans efter sigende “ubehagelige” telefonsamtale med Tysklands kansler, Angela Merkel.

Hertil kommer, at EU, Rusland og FN samarbejder om at få vedtaget en aftale på “Kvartetten”s forestående møde i Paris, hvor denne organisation (der omfatter USA, Rusland, EU og FN) ventes at ville erklære, at en palestinensisk stat vil blive oprettet på basis af 1967-grænserne, med visse landudvekslinger.

I nogle udkast er Øst-Jerusalem blevet omtalt som hovedstad i en palestinesisk stat.

Samtaler med Obama-regeringen
Netanyahu har de sidste uger haft samtaler med Obama-regeringen for at udforme et program, der vil kunne nystarte fredsprocessen. Israelsk presse oplyser, at Netanyahus rådgiver, Ron Dermer, hemmeligt tog til Washington for en uge siden og mødtes med repræsentanter for Det hvide Hus.

Parallelt med dette har de amerikanske udsendinge Dennis Ross og Fred Hoff besøgt Israel og har mødtes med Netanyahu.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Ifølge en af Netanyahus rådgivere har den israelske regeringschef indset, at det politiske dødvande ikke er til Israels fordel, og at Netanyahu – efter omvæltningerne i den arabiske verden – er overbevist om, at der er muligheder og ikke blot trusler, og at det er vigtigt at drage fordel af den opståede situation for at nystarte fredsprocessen og gøre en ende på palestinensernes ensidige initiativer.

Netanyahu ønsker – ifølge en af hans rådgivere – at komme væsentligt videre i fredsprocessen, men har brug for amerikansk opbakning. Hvis han kan få USA med sig, er han parat til at “indgå kompromisser og tage vanskelige skridt”, siger en af hans rådgivere.

Obama vil kræve en pris
Den israelske politiske kommentator Aluf Benn mener, at Netanyahu er nået til det punkt, hvor han er nødt til at træffe en beslutning, hvilket han har undgået i to år, og at han nu må vælge mellem den ideologi, han voksede op med og hans pligt som leder af et lille land, der er helt afhængig af international støtte.- vel vidende at Obama nu vil kræve en pris af Israel for USA’s nedlæggelse af veto.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Kritikken af Netanyahu, siger Benn, stammer fra en følelse af, at Israel står i stampe og at regeringschefen viser manglende lederevner.

“Israel har meget at miste”
Forsvarsminister Ehud Barak siger, at Netanyahus politiske tale i USA til maj vil være betydningsfuld, men at der lige nu er diplomatiske udfordringer for Israel. Han henviser til “Kvartettten”s møde i Paris den 15. marts og siger, at “hvis dette forum fremsætter en udtalelse, der viser, at denne organisation står den palestinensiske stilling nærmere end tidligere, vil Israel være i en værre stilling”.

– Jeg tror, at Israel vil miste en masse ved dets passitivitet, siger Barak.