Så fik Danmark en ny kirkeminister
Per Stig Møller (K) overtager ansvaret for Kirkeministeriet efter Birthe Rønn Hornbech. Han beholder også posten som kulturminister.Statsminister Lars Løkke Rasmussen siger i en pressemeddelelse:
– Birthe Rønn Hornbech ophører som integrationsminister og kirkeminister og udtræder dermed af regeringen. Regeringen har i lyset af de mange spørgsmål, sagen har givet anledning til, imidlertid ud fra en samlet vurdering besluttet, at der bør gennemføres en uvildig undersøgelse af sagen. Der nedsættes derfor nu en undersøgelseskommission.
Det er ikke underligt Per Stig Møller, der nu skal bestride embedet som kirkeminister. For ham hænger kristendom og kultur sammen, hvilket han udtrykte tydeligt i forbindelse med DRs ny public service aftale:
– Den kristne kulturarv er en del af den danske kultur, og det synes jeg ærlig talt nok, der er grund til at understrege, sådan som samfundet udvikler sig. Vi er nødt til i en globaliseret og mere konfrontatorisk verden at præcisere for os selv, hvad vi står på.