Tv om ordet i 1 år
Adventistkirkens tv-program Ordet fejrer et-års-jubilæum.
Ordet er en tv-serie, produceret af Korrespondanceskolen under Syvendedags Adventisterne. Udsendelserne begyndte sidste år i marts med afsnittet Introduktion til Det Nye Testamente. Det er blevet efterfulgt af andre kurser med fokus på Jesus og det kristne liv. I denne måned udsendes en serie om Helligånden og hans store gerninger med dr. theol. Richard Müller.
Korrespondanceskolen har drevet brevskolevirksomhed i over 60 år. Programmet Ordet sendes hver onsdag aften på LifeStyleTV, som kan følges på internettet og via Canal Digitals satellitpakker.