Tysk minister: Islam hører ikke hjemme i Tyskland
POLITIK: Efter kun én dag på jobbet trækker Tysklands nye indenrigsminister, Hans-Peter Friedrich, allerede overskrifter i internationale medier med sin udtalelse om, at islam ikke har hjemme i Tyskland.
– At sige at islam hører hjemme i Tyskland, er ikke noget, der er historisk belæg for, sagde han.
Bemærkningen faldt i sammenhæng med angrebet på amerikanske soldater i Frankfurt Lufthavn, der var udført af radikale muslimer.
Friedrich understregede senere sine udtalelser med, at indvandrere bør kende Tysklands vestlige, kristne oprindelse og lære tysk som det første, når de kommer til landet.
Hans-Peter Friedrichs udtalelser skaber vrede blandt Tysklands muslimske befolkning, der mener, at ministerens udtalelser er diskriminerende. Også oppositionen er ude med riven og fordømme Friedrichs bemærkninger, men også flere i kansler Angela Merkels regering har luftet deres utilfredshed. Blandt andre Hartfrid Wolff fra det liberale parti FDP kunne ikke være enig i indenrigsministerens udtalelser.
– Islam har været en del af Tyskland i flere generationer nu. At benægte dette faktum er ikke på nogen måder hjælpsomt, sagde han.