644 skandinaver til påskegudstjeneste i Jerusalem
Det var næsten som en højsommerdag – med 21 graders varme i slutningen af april – da 644 skandinaviske turister idag deltog i den traditionelle påskedags-gudstjeneste i Gravhaven i Jerusalem.
Før nordboerne samledes til andagt, havde der været to engelsk-sprogede gudstjenester på dette sted, og siden blev der afholdt en højtid på fransk.
Nordmændene var klart i overtal sammenlignet med deltagerne fra Danmark, Sverige og Finland. Omkring 400 nordmænd var kommet hertil med Fokus Reiser eller Si-Reiser med direkte fly fra Norge eller var taget hertil på egen hånd.
Gudstjenesten blev ledet af to norske præster, henholdsvis Knut Helge Hoejland, der er leder af Caspari-Centret i Jerusalem, og af Gunnar Haaland, som studerer paa Det svenske Teologiske Institut i byen..
Gravhaven blev i 1883 af den engelske general Gordon udpeget som det rette Golgatha, og i de senere år er det blevet skandinavisk tradition at afholde påskegudtstjeneste her, nær den åbning i en klippe, der menes at have været indgangen til Jesu grav.
Programmet for højtideligheden var paa norsk og dansk, og man kunne virkelig opleve forbroedringen mellem de nordiske folk.
For den kunstneriske underholdning stod unge skandinaviske musikere, og der var solosang af en ung dansk kvinde. Et betagende oejeblik under andagten var, da alle stod op for at man kunne bede for det, der laa paa ens hjerte – og samtidig lytte til fuglesang og klokkespillet fra en nærliggende kirke. Et andet betagende øjeblik var da alle, hver på sit nordiske sprog, deltog i oplæsningen af trosbekendelsen.
Der blev svinget godt med et norsk flag, båret af Gordon Tobiasen fra Frederikstad, som hjalp med til at vise de skandinaviske gæster, hvor de skulle sidde. Stemningen var højtidelig og forventningsfuld, mens man hørte på påskens glade budskab: at Jesus er opstanden.
Blandt de norske gæster var lederen af TV-stationen “Misjon Norge”, Jan Hanvold, der har haft flere direkte udsendelser fra Jerusalem til Norden.
,
– Dette er en af årets store højtideligheder, sagde pastor Hoeyland – at Jesus er sandelig opstanden.
Pastor Haaland betegnede denne dag som kirkens største festdag – at Jesus stod op af graven og vandt over døden for altid. Han fortalte om, da han for 16 år siden oplevede påsken på dette sted.
– Nu går beretningen om Jesu opstandelse som en bølge verden over, sagde han – og denne bølge begyndte ikke i New Zealand, men her i Jerusalem.