Debat

Debatindlæg er udtryk for læserens egen holdning – ikke nødvendigvis Udfordringens.
Obs! Max 200 ord. Red. forbeholder sig ret til at forkorte og udelade indlæg

Om Adventistkirken og dens holdning til kristne i andre kirkesamfund, ønsker jeg – af hensyn til sagesløse læsere – at påpege et par misforståelser og oversete kendsgerninger:
1. I de samtaler, som midt i halvfemserne foregik mellem repræsentanter fra Det lutherske Verdensforbund og Adventistkirken, blev det klart, at både lutheranere og adventister uden forbehold accepterer de reformatoriske principper: sola scriptura, solus Christus, sola fide, sola gratia (Alene Skriften, Kristus, troen og nåden, red) – helt i overensstemmelse med Rom. 3,28, der i Bibelselskabets nye oversættelse af NT Den nye Aftale erklærer: ”Vi kristne mener, at et menneske frikendes ved at tro på Gud, ikke ved at overholde Loven”.
2. Som en del af den frihed i Kristus, som evangelierne peger på, og som Luther gjorde så meget ud af, er friheden til at vælge og dermed også at fravælge.
Paulus hævder i 1. Kor. 9,19: ”Skønt fri og uafhængig af alle har jeg gjort mig selv til alles tjener,” og videre i Rom. 13,8: ”Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden.”
Jeg har valgt at tage imod Guds hviledagsgave til mennesker, som den var fra første færd. Jeg ved fra Kristus selv, at sabbatten blev til for menneskets skyld og ikke mennesket for sabbattens skyld. Denne gave har i årenes løb bragt mig så mange velsignelser, at jeg ikke kan forestille mig at undvære den. Og sådan er jeg overbevist om, at de fleste af mine trosfæller føler det. Men samtidig må vi anerkende, at friheden i Kristus også giver en mulighed for at fravælge denne gave.
3. Det er ikke min opgave, hverken at dømme, bedømme eller fordømme andre mennesker, ej heller mit kirkesamfunds. Hvad enkelte personer, med eller uden profetisk dømmekraft, til enhver tid måtte have udtalt, bør ikke tages for andet end den pågældendes holdning i den givne situation.
Jeg er selv blevet meget motiveret til at tjene mine medmennesker gennem Ellen Whites skrifter, og jeg har færdedes tillidsfuldt mellem kristne af mange forskellige observanser, ligesom jeg er blevet mødt med tillid af dem. Når mulighed har budt sig, har jeg endda tilladt mig at forkynde evangeliet i deres egne kirker og missionshuse, sådan som jeg opfatter evangeliet. Jeg håber, denne tillid kan fortsætte på trods af den ”storvask” som en intern misforståelse måtte have forårsaget ved at blive udstillet i et offentligt forum.
(Forkortet af red.
Hermed afsluttes debatten om Adventistkirken. )
Walder Hartmann
Kærsangervej 4,
8721 Daugård

Det er mange år siden, at abortspørgsmålet har været drøftet i folketingssalen. Men for nylig bragte Kristendemokraterne spørgsmålet op igen, da vi foreslog, at abortsøgende skulle tilbydes obligatorisk rådgivning. Der var ingen støtte at hente til dette forslag fra nogen af de andre partier i Folketinget på trods af det faktum, at blot 8 % af de unge under 24, som ønsker en abort, modtager rådgivning om muligheder og konsekvenser ved at få en abort.
KD mener, at livet starter ved undfangelsen, og vi er derfor principielt imod abort. 14% af de registrerede graviditeter i Tyskland ender med en abort. I Danmark er dette tal 21 %. Forskellen kan skyldes, at man i Tyskland har obligatorisk abortrådgivning. Hvis vi i Danmark kom ned på det tyske niveau, ville det betyde 5-6000 nye medborgere hvert år.
Trods modstanden fra de øvrige partier i Folketinget, så bliver rådgivningen til de abortsøgende styrket. KD fik i forbindelse med finanslovsforhandlingerne en pulje på 25 millioner kroner, som går til forskellige sociale og sundhedsmæssige tiltag. Vi har nu afsat 1,5 million til Mødrehjælpen, så de kan etablere et program de næste tre år med rådgivning af unge abortsøgende. Undersøgelser viser, at ca. 10 % oplever problemer efter en provokeret abort i form af sorg, depression, selvbebrejdelse og krise.
Der er brug for Kristendemokraterne i Folketinget til at rejse de etiske debatter. Derfor har vi brug for din støtte ved det kommende folketingsvalg. Vi er det eneste parti, der i alle forhold tager udgangspunkt i, at det enkelte menneske har uendelig værdi fra undfangelse til grav.
Per Ørum Jørgensen, MF
Politisk Ordfører for Kristendemokraterne
Stabyvej 51, Staby
6990 Ulfborg

”Danskerne skammer sig over deres modersmål,” lød en overskrift i Kristeligt Dagblad 21/3. ”Danskerne tynges af sprogligt selvhad. Vi synes, at vores sprog lyder grimt og kan ikke forstå, når andre har lyst til at lære det,” stod der videre.
At skamme sig over sit modersmål er at ringeagte det. Hvis danskerne virkelig vil nedværdige sig til det, er det dem, der er grund til at skamme sig over og ikke deres modersmål.
Hvordan er det kommet så vidt, at danskerne ikke kan forstå, at andre har lyst til at lære dansk? Hvilket sprog havde de så tænkt sig, at fremmede, der slår sig ned i Danmark, skulle lære? Skal det danske sprog bare være en ingrediens, der tager smag af de andre sprog i den sammenkogte globale gryderet? Har vi ikke allerede nok engelske ord i det danske sprog?
Er danskerne ved at blive en nation af eftersnakkere, der hellere vil snakke andre nationer efter munden? (Forkortet, red.)
Kamma Ankjærø
Ny Munkegade 80, Århus C

Som altid glæder jeg mig til at modtage Udfordringen om torsdagen. Der er altid noget, der rører, fanger, glæder og stiller spørgsmål… Sjældet tilbagemelder jeg, men bruger det i dagliglivet. Men jeg synes lige, jeg vil ”melde” Eva M. Jørgensen for at være en forfriskning, med en pen, der siger mere end ord. Bla. Aprils nar…ramt rigtig godt…
Men helt fair vil jeg sige, at I alle yder et fantastisk arbejde og gør bladet relevant. Gud velsigne jer.
Joan Pehrsson
Vestergade 54
7700 Thisted