Fremtidens chefer ned af piedestalen
Virksomheder skal un-bosses for at kunne klare sig i fremtiden. Så er vejen banet for kreativitet, sagde Lars Kolind på kristen lederkonference. I fremtidens virksomheder flytter chefer og medarbejdere om på den samme side af skrivebordet. Sociale egenskaber bliver vigtigere end produktivitet. Her har kristne ledere en klar fordel, sagde Lars Kolind på konferencen Lead the Way i Fredericia torsdag den 14. april.
Her var 80 ledere med et kristent livssyn samlet for at danne netværk og blive inspireret til at lede med respekt for medarbejdere, miljø og de menneskemasser, de gerne vil sælge varen til.
– Det skal have konsekvenser at være kristen og lede med et kristent livssyn, indledte den kendte erhvervsguru Lars Kolind.
Og det kræver nytækning:
– Verdens største telefonselskab, Vodaphone, har 50 mio. abonnenter med 80 mio. telefoner. Firmaet har 130.000 til at betjene kunder. Men Skype betjener 500 mio. mennesker med kun 700 medarbejdere!
– Der er altså sket et skift i at organisere en meget kompleks opgave.
– Den gamle måde er boss-modellen. Den nye er unboss-modellen. Boss-modellen skal tjene penge. Un-boss-modellen skal gøre en forskel i verden. I dag skal man gå fra limited company, som skal skabe overskud, til unlimited company, som skaber værdi. I dag er firmaet en juridisk ramme med aktiver, passiver, aktionærer, medarbejdere osv. Fremover vil ejere, medarbejdere og kunder være partnere.
Kan det overhovedet fungere?
– Jeg har startet 22 virksomheder, siden jeg forlod Oticon i 1998. Jeg tør godt sige, at det kan fungere.
Lars Kolind sammenfatter:
– Boss-modellen sælger værdi til kunderne. Unboss-modellen skaber værdi sammen med kunderne. Produktivitet og effektivitet er konkurrencefordelen i den klassiske virksomhed. Sociale kompetencer er konkurrencekraften i den ny type virksomhed.
– Bossen vil dele og herske, der skal være klar arbejdsfordeling, orden og ansvarlighed. Un-bossen skaber et kaos, der kan levere.
Kan det lade sig gøre i praksis?
– Ja, hvis un-bossen holder fokus på sagen. Hvis han eller hun afstikker rammerne og etablerer kulturen, dvs. de værdier, virksomheden bygger på. Så har den traditionelle virksomhed ikke en chance i konkurrencen.
Er det ukristeligt? Eller passer det godt til den kristne tilgang?
– Den klassiske ledelsesstil med at hyre og fyre er ukristelig. Hvis man er kristen og har medarbejderen i centrum, har man en konkurrencefordel. Den bør vi udnytte. Jeg har ikke noget imod buddhister og andre østlige opfindelser, men vi har som kristne et forspring, fordi vi leder vores virksomheder med grundlæggende respekt for mennesker.
Det er ikke kun virksomheder, der skal un-bosses, mener Kolind. Det skal uddannelsessystemet også:
– Folkeskolen måler på, om eleverne kan reproducere. De skal kunne sige det, de har lært. De lærer ikke at skabe. Med den politik er vores pædagogik sat 50 år tilbage.
– Vi får kun børn, der kan konkurrere med kinesiske børn. Problemet er bare, at kineserne kan gøre arbejdet til en tyvendedel af prisen. Det er en katastrofe for dette land.
Længere oppe i uddannelsessystemet sker det samme, mener Lars Kolind:
– Universitetet søger at blive akkrediteret. Men glæde, udvikling, værdier og innovation bliver ikke akkrediteret. Der sker en ensretning af den egenart, vi skal klare os på i fremtiden. Vi er nødt til at un-bosse hele uddannelsessystemet.
Hvad så med de 20 procent, der kun får en 9. klasses eksamen?
– De har masser af ressourcer; de passer bare ikke ind i uddannelsessystemet. Udfordringen er at give dem rammer og muligheder for udvikling. Det vil jeg gerne have spejderbevægelsen til.
Lars Kolind konkluderer:
– Overskud er et middel til at skabe en virksomhed, der kan skabe en bedre verden. Vi vil tjene alle de penge, vi kan, for så kan vi skabe en bedre verden.
Men bliver folk ikke stressede i en mere flydende virksomhedsmodel?
– Der skal være tryghed i rammerne, i etikken. Det skaber tryghed, hvis der er transparens. Når noget går galt, er det synligt med det samme. Tingene får ikke lov til at udvikle sig dårligt længe. Der er en indbygget reparationsmekanisme.
– Hvis vi tager det industrielle mindset med over i det nye, bliver vi stressede.
Lars Kolind slutter:
– Der er ingen tvivl om, at de kristne værdier har noget grundlæggende at sige i de nye arbejdsforhold.
Læs mere på Sondagmorgen.dk
