Hvilken arrogance
Det er virkelig påfaldende arrogant, at de danske tv-kanaler DR og TV2 stort set intet har at vise i anledning af påsken. Den største kristne højtid forbigår man bevidst, som om den var ligegyldig og ubetydelig.Hvis der nu virkelig er en almægtig Gud, hvilken arrogance ville det så ikke være bare at ignorere ham.
Hvis denne geniale Gud nu virkelig havde ladet sig inkarnere som et rigtigt menneske, Jesus, for at række ud til os, for at gå i døden for os… Hvilke ufattelig ligegyldighed så bare at være ligeglad. Ja, endda spotsk.
Vi har nemlig ikke blot fået et afkristnet samfund – men et guds-fornægtende samfund. Et samfund, der ikke vil vide af Gud eller Jesus. Politikere, medier og magthavere som kan selv. Og som frimodigt og oprørsk bryder alle de bibelske og kristne normer – med fornøjelse.
Hvilken ufattelig arrogance og dumhed.
Lad os håbe, at der ikke skal en katastrofe til, som den Japan nu gennemlever, før vi igen som folk vender os til Gud om hjælp. Vi må så også håbe, at danskerne kan huske, hvem Gud er, og hvordan vi henvender os til Gud, og hvad Jesus gjorde for os i påsken år 33.
Nøjagtigt det samme, som det betød for dem, der troede på Jesus i år 33: Evigt liv. – Tilgivelse for al synd. – Fri adgang til Gud Fader i bøn som hans elskede børn. – At vi kan kalde på Guds hjælp i enhver situation. – At vi har fået Jesu autoritet over sygdom og ondskab. – At vi kan modtage Guds hellige Ånd og opleve Guds nærhed, nådegaver og vejledning. Osv., velsignelserne er uendelige.
For de religiøse og politiske ledere var det også dengang upassende og politisk ukorrekt at tale om, at Jesus var opstået. Peter og Johannes blev straffet med pisk. Men de ville ikke tie stille, og det skal vi heller ikke.
For selvom budskabet om korset lyder tåbeligt for dem, der er på vej til fortabelsen, så er det for os, der er på vej til det evige liv, et udtryk for Guds kraft og visdom.
(1. Korinterbrev 1,18).
Glædelig påske! Kristus er opstanden!
Ja, det er han virkelig!
Af redaktør Henri Nissen
