Konsulent fyldte 60

Bedre sent end aldrig. A-kassekonsulent Peter Jørgensen, Herning, fyldte 60 år den 30. april.
Han er kontoruddannet og blev i 1985 ansat i Kristelig Fagbevægelse, hvor han først var afdelingschef i 13 år efterfulgt af perioder som erhvervs-, afdelings- og nu a-kassekonsulent. Han har været medlem og formand for menighedsrådet ved Sct. Johannes Kirke i Herning.
Efter i alt 42 år på arbejdsmarkedet går Peter Jørgensen nu på efterløn, men fortsætter et engagement i Hedens Y’s Men’s Club i Herning og KFUM & KFUK’s voksenstævneudvalg på landsplan og i voksenarbejdet lokalt.