Så fik vi alligevel mere kristent tv i påsken
DR gav efter og sendte mere kirkeligt tv i påsken, end det oprindeligt var planlagt. Det skete efter omtale i Udfordringen og pres fra politikere og kirkefolk.Udfordringen skrev i uge 14, at DR havde skruet kraftigt ned for det kirkelige påske-tv i forhold til foregående år. Det affødte kritik fra politikere og kirkefolk og fik DR til at ændre programplanerne i sidste øjeblik.
Det var med stor undring, at Udfordringen kunne konstatere, at påskeprogrammet på DR i år var støvsuget for kristne tv-programmer. Især skærtorsdag- og langfredagsgudstjenesternes fravær fra programfladen skabte stor undren.
I stedet for bragte tv-stationen en nadver-special med Brødrene Price.
Flere medier tog historien op, og protester over DRs prioriteringer begyndte at strømme ind. Også biskopperne var med i protesten, som førte til, at der alligevel kom en gudstjeneste på sendefladen langfredag.
Derudover fik seerene også et gensyn med et portrætprogram fra Christiansfeld. Begge programmer var genudsendelser.
Vi har lyttet til kritikerne var DRs forklaring, da de meddelte, at de ændrede i programplanlægningen, skriver KLF.