Stor børne- festival i Blåhøj
I Kongens tjeneste er temaet for storstilet børnefestival i Blåhøj ved Brande den kommende weekend.
Kongen indkalder hermed alle prinsesser og riddere i hele Kongeriget til at deltage i årets Blåhøj Børnefestival. Der er brug for flere modige riddere og skønne prinsesser i Kongens rige.
Sådan lyder indbydelsen til Børnefestival i Blåhøj den 28. og 29. maj. Sidste år samlede festivalen 500 børn fra omegnen.
Kartoffel katapult, Røver stien, Ridderturnering, Water fight, Skyd svinet, Ringridning, Træk Kongens sværd er nogle af de 20 udendørs aktiviteter.
Efter en kongelig hofmiddag går musikgruppen UP-SIDE-DOWN på scenen i Betania KirkeCenter, som i denne anledning er ombygget til en flot middelalderborg.
Over 100 frivillige sørger for, at alt glider som smurt.