Ateisten, der selv blev overbevist
Johan Juul Dalsgaard forsøgte at overbevise sine kristne venner om, at Gud ikke fandtes. Men det blev dem, der overbeviste ham. Johan Juul Dalsgaard syntes, det var synd for hans kristne venner, så han forsøgte at tale dem til fornuft. Men det blev i stedet ham selv, der kom til fornuft.
Som barn blev Johan Juul Dalsgaard ikke døbt, da hans forældre mente, det var noget, han selv skulle beslutte. Og da de selv flirtede med det alternative miljø, fik han ikke nogen kristen påvirkning fra dem.
Selvom han var dygtig i skolen og aktiv i sin fritid, begyndte han allerede som 10-årig at eksperimentere med at ryge hash, da forældrene til nogle af hans fodboldvenner var alkoholiserede og tog stoffer. Hans forældre opdagede det ikke i begyndelsen, da han ofte legede med kammeraterne og gjorde det godt i skolen. Senere forsøgte han sig med hårdere stoffer og butikstyveri. Men i slutningen af gymnasiet ender han med at blive træt af det hele og er tæt på at droppe ud.
– Jeg var træt af livet. Jeg sad jo bare og røg hash med nogle andre, og jeg syntes, at livet var tomt og meningsløst, husker Johan Juul Dalsgaard.
Hans forældre var i mellemtiden blevet kristne gennem et alphakursus og var bekymret for ham. Hans mor bad og nærmest råbte til Gud, indtil Gud talte til hende om, at Johan skulle på et kristent gymnasium. Det vidste hun ikke engang fandtes, men hun fandt det på internettet. Så en dag Johan kommer hjem fra skole, er hun helt begejstret.
Men den begejstring var hun alene om. For han skulle ikke til det mørke Vestjylland. Men han endte med at blive overtalt, og fire dage senere begyndte han på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing.
– Jeg fandt hurtigt ud af, at de troede meget på Gud, men de virkede meget intelligente, siger Johan Juul Dalsgaard. Han havde som ateist troet, at kristne måtte være uintelligente mennesker.
Han fandt dog hurtigt ud af, at de fleste var opvokset i kristne hjem, så han tænkte, at de måtte være opdraget med det altså indoktrineret.
– Jeg tænkte, at det var synd for dem, fordi jeg mente, at religion holdte folk nede på grund af alle de regler, man skulle følge. Så jeg havde sat mig for, at nu ville jeg oplyse dem og vise dem, at Gud var en illusion. Så jeg diskuterede med mange af dem, fortæller Johan Juul Dalsgaard og tilføjer med et smil:
– Men det lykkedes ikke så godt, selvom jeg fik én ud i en troskrise. Men hun fandt heldigvis – hurtigt tilbage til Gud igen.
I stedet var det ham selv, der blev mest påvirket af samtalerne, og han begyndte efterhånden at miste troen på, at der kun fandtes det, man kan se og røre.
– Jeg tænkte, at det gav mest mening, at der var noget, der stod bag universet, i stedet for, at det var sket ved et tilfælde, siger Johan Juul Dalsgaard.
I samme periode så han, hvordan en mand blev helbredt for dobbeltsyn i tv-serien Åndernes Magt, da den kristne helbredelsesevangelist Charles Ndifon bad for ham.
– Det gik op for mig, at der var mere mellem himmel og jord. Det var et stort skridt for mig at anerkende det, og samtidig blev jeg nysgerrig efter, hvad dette mere så var, siger Johan Juul Dalsgaard.
Han mente, det gav mest mening, hvis denne gud eller kraft var personlig. For han havde svært ved at se, hvordan en upersonlig kraft skulle kunne skabe mennesket, som er personligt. Det måtte være noget, der var større end mennesket. Og det kunne så enten være en Gud, der var ligeglad med mennesker, eller én, der ville have noget med mennesket at gøre, tænkte han.
Omtumlet af disse tanker kommer en af hans veninder pludselig hen til ham og siger: Johan, hvis du søger Gud, så vil han også vise sig for dig, og de ord bliver ved med at cirkulere rundt i hovedet på ham.
Til sidst kastede han sig ud i det.
– Jeg havde aldrig prøvet at be før. Men hver aften, inden jeg skulle i seng, bad jeg ud i luften: Gud, jeg ved ikke, om du findes. Men hvis du gør, må du gerne vise dig for mig.
– Efter nogle uger begyndte der at ske noget mærkeligt indeni mig. Pludselig kunne jeg ikke have med negative tanker at gøre, det var ligesom det skar i hjertet på mig, og jeg fik en dyb længsel efter at være et godt og kærligt menneske, husker Johan Juul Dalsgaard.
Han flyttede til Århus, efter at have bestået eksamenerne, for at læse statskundskab. En dag, han beder til Gud derhjemme, møder Gud ham igen.
– Jeg oplevede at blive fyldt af en enorm stor kærlighed, fred og lykkefølelse det mindede mig om engang, jeg var på ecstasy, smiler Johan og tilføjer:
– Men det var meget bedre. Det var ikke tåget, og der var heller ikke den tomhed og følelse af skyld, som kommer efter rusen.
– Det varede et par dage, hvor jeg var fyldt med kærlighed og havde lyst til at give alle et kram. Og jeg fik tanker, jeg ikke havde haft før, fx det er sandt, det her med Jesus og Gud vil tilgive dig for alt det, du har gjort forkert. Gud har gode planer for dit liv. Det blev bare ved med at køre rundt i hovedet på mig.
Herefter begyndte han at fortælle sine venner, at han var blevet kristen.
– Jeg følte ikke, det var en beslutning, jeg tog. Det var bare, at nu havde Gud vist sig for mig, siger Johan Juul Dalsgaard.
Selvom hans tro var meget umoden og vaklende i starten, var han også en brændende nykristen, og han fik flere lederopgaver i den IMU, han kom i. Her fik han øjnene op for styrken i det kristne fællesskab, og han blev også bekræftet i sin tro, fx bad han for folk, som blev helbredt. Og da han, efter at have været kristen et halvt år, fik stjålet sin pung på et feriecenter, fordi han havde glemt at låse skabet til badelandet, bad han Gud om, at han måtte finde den.
Han ledte efter den i græsset, men følte, at Gud sagde, at han skulle kigge i skraldespandene. Så det gjorde han, bl.a. i skraldespandene på to toiletter, men på vej ud fra det sidste toilet, mærker han pludselig Guds kraft, hvorefter han går tilbage og kigger i skraldespanden igen – og finder pungen under en masse papirhåndklæder.
– Jeg faldt bare på knæ og begyndte at græde, for lige dér blev jeg fuldstændig overbevist om, at Gud virkelig eksisterer, og at Han er ren kærlighed. Siden har jeg ikke for alvor tvivlet på, at Gud findes, og at Han er fantastisk god, siger Johan Juul Dalsgaard.
I dag er han overbevist om, at livet er bedst, når man kender Gud. Derfor fortæller han også om sin tro til ikke-kristne, hvor han ofte møder den samme tankegang, som han selv havde, før han blev kristen.
– De frygter, at de skal lave helt vildt meget om på deres liv og lade være med at gøre en masse. Men det oplevede jeg ikke selv. Men derimod, at Gud kom ind i mit liv, og så var der nogle andre ting, der måtte forsvinde, fx at være negativ, siger Johan Juul Dalsgaard, som derfor fortæller dem, at de først skal finde ud af, om det med Gud er sandt. Så skal det andet nok komme efterhånden, ligesom han selv oplevede det.
– Jeg fandt jo selv lige så stille ud af, hvad det var, der skulle ud af mit liv. Og nogle ting har så taget lidt længere tid end andre, siger Johan Juul Dalsgaard.
I dag læser han teologi i Århus, da han følte, Gud kaldte ham til det, og sammen med Århus Valgmenighed, studenterpræsterne og KFS står han i dag for Aftenkirke, som er en cafegudstjeneste på Aarhus Universitet for studerende.
