Israel afholder forsvarsøvelse mod missilangreb fra fire lande

Israel indleder idag en ugelang forsvarsøvelse for bl.a. at afprøve reaktionen på et massivt missilbombardement fra Libanon, Syrien, Gaza-striben og Iran.
Øvelsen, der har kodenavnet “Vendepunkt 5”, vil simulere omfattende skader på den nationale infrastruktur omfattende vandsystemet og el-ledningsnettet. Hjemmefront-kommandoen, forsvarsministeriets nødsituations-administration, politiet og andre institutioner vil teste deres respons på en formodet afskydning af 600 missiler og raketter daglig mod mål i Israel under en flere-fronts krig.

Ifølge en kilde inden for forsvaret vil standsning af vand- og el-tilførsel indebære, at væsentlig produktion ophører, og landet delvis lammes.

Omkring 80 kommuner og lokale myndigheder deltager i øvelsen, hvorunder Hjemmefront-kommandoen for første gang vil sende missil-advarsler til befolkningens mobiltelefoner.

Forsvarsministeriet og Hjemmefront-kommandoen vil simulere evakuering af 300.000 personer fra det nordlige og centrale Israel til den sydlige del af landet, omfattende indkvartering bl.a. i rømmede militærbaser.

Militæret vil afprøve forskellige forsvarssystemer, omfattende “Arrow”, “Iron Dome” og “Davids Slynge”. Hjemmefront-kommandoen vil modtage en detaljeret analyse af antallet af “mssiler”, som det vil lykkes – eller ikke lykkes – luftvåbnet at nedskyde.

Øvelsen vil nå sit højdepunkt på onsdag, når luftværnssirener vil høres to gange, om morgenen og om aftenen.

Den israelske generalstabschef, generalløjtnant Benny Gantz, siger, at Israel er under større risiko idag på grund af de vedvarende omvæltninger i Mellemøsten, og at “militæret må stå stærkt og gøre hvad det kan, så Israel kan forlive en ø af sikkerhed blandt de arabiske revolutioner”.