LM på Bornholm får nye ledere
Med to nye deltidsansættelser har Luthersk Mission på Bornholm løst et akut ledelsesproblem, skriver dlm.dk.
Kredsformand i Svaneke, Jørn Bech, er nu ansat som afdelingsformand. Ud over at lede afdelingen skal han varetage børne- og lejrarbejdet på Bornholm.
Hakon Christensen, Hillerød, er samtidig ansat som afdelingssekretær. Han skal blandt andet inspirere til mission i nærmiljøet.