Sognemedhjælpere er præstens forlængede arm
Farverig palet af 122 sognemedhjælpere lærte om alt fra menighedsopbygning til teologi på landskursus, der markerede Foreningen af Sognemedhjælperes 20-års jubilæum.
Jeg vil male dagen blå
Pia Raugs berømte sang indledte meget passende Foreningen af Sognemedhjælperes Landskursus på Nyborg Strand den 30. maj.
For de 122 deltagere repræsenterede en mangfoldighed af sognemedhjælpere i Den Danske Folkekirke, og sognemedhjælperstillingen rummer i sig selv en farvelade af mangfoldighed.
Foreningen af Sognemedhjælpere markerer i år sit 20-års jubilæum. Foreningen er fagforening for de mange sognemedhjælpere, der virker som præstens forlængede arm i sogne eller pastorater over hele landet. De står typisk for babysalmesang, undervisning af minikonfirmander samt kirkeblad, hjemmeside og øvrig PR for kirken.
Landskurset er en oplagt anledning til inspiration, netværk og erfaringsudveksling mellem sognemedhjælperne. Som foreningens næstformand Anne-Gerd Bonde udtrykker det:
– Vi har brug for at mødes som kolleger og dele vores erfaringer. Her er mulighed for at få fyldt på. Det kan nemlig være en ensom post at være sognemedhjælper.
Hun uddyber:
– Når Folkekirken skal spare, kigger de først på sognemedhjælperstillinger: Kan de reduceres, slås sammen, eller kan vi blive multimedarbejdere?
Og det gjorde deltagerne allerede fra kursets start. Her indledte Morten Skrubbeltrang fra Kirkefondet med emnet Folkekirkens udfordringer:
– Jeg er overbevist om, at Folkekirken har en ganske lys fremtid. Men hvis vi fortsætter som altid og tager skyklapper på, ser fremtiden ikke helt så lys ud. Vi skal turde tage fat på de nødvendige beslutninger nu før det er for sent.
Han pegede på fem udfordringer: Folkekirken bør samarbejde mere med kirkens organisationer, Folkekirken bør lukke kirker og lave større sogne, Folkekirken bør være mere tydelig, Folkekirken bør blive bedre til at udnytte frivillige lægfolk, og til sidst: Folkekirken bør ikke lade økonomien styre det hele.
Kirkelukninger er et kontroversielt emne, indrømmede Morten Skrubbeltrang:
– Men det ændrer ikke ved, at der er for mange kirker i dette land. De meget små og præcise sognegrænser har ikke fulgt med udviklingen i samfundet. Jeg er nervøs for, at vi bruger flest kræfter på døde sten!
Kirkefondet opstod i København i 1890. Formålet var at bygge kirker, opbygge menighedsliv og ansætte præster i den hastigt voksende by.
I dag arbejder Kirkefondet med at skabe liv og vækst i folkekirkens menigheder.
