Konference er kærlighedsfest
Missionsforbundets sommerkonference den 23.-29. juli fokuserer på kærlighed, der lader sig bevæge og sætter i bevægelse.
– I år fokuserer vi helt særligt på, at al bevægelse i Guds Rige begynder med Gud, der af kærlighed lod sig bevæge af verdens nød og af kærlighed forsonede sig med verden i Kristus. Vores konference bliver en kærlighedsfest! proklamerer missionsforstander Peter Götz forud for missionskonferencen.