Arkæologer hævder at have fundet apostlen Filips grav
Den italienske professor, Francesco dAndria, mener, at han og hans udgravningsteam har fundet apostlen Filips grav i det vestlige Tyrkiet.
– Vi har ledt efter Filips grav i en årrække. Nu har vi endelig fundet den i ruinerne efter en kirke, som blev udgravet for en måned siden, siger Francesco dAndria.
Opdagelsen er gjort i Hierapolis, der er en oldtidsby, hvor der foretages mange arkæologisk udgravninger, skriver vg.no. Men denne opdagelse er gjort i resterne af en kirke, der først for nylig er fundet. Den italienske professor er meget sikker i sin sag, da han mener, at indgraveringerne på graven tydeligt peger på Filip. Graven er dog ikke blevet åbnet endnu, men det har arkæologerne planer om at gøre snart.