At se og blive set
Ellen Højlund Wibe er landssekretær i organisationen Retten til Liv og bor i Galten.Se mig! råber barnet, mens det svinger sig i gyngen på legepladsen.
Det er nemlig fantastisk at blive set, uanset om man er barn eller voksen. Det er en fryd at have sagt noget, gjort noget, præsteret noget, som andre så. Måske fryden endda kan være endnu større, der hvor man hverken har sagt, gjort eller præsteret noget, men bare har været sig selv, som man er. Det har ikke noget med selvoptagethed at gøre, men derimod fællesskab. Vi har brug for at blive set, og vi tager gerne drastiske metoder i brug for at blive set.
I Bibelen møder vi manden Zakæus. Han var lille af vækst og kravler derfor op i et træ i håb om at få et glimt af Jesus. Måske behøvede Zakæus afstanden, så han kunne iagttage Jesus på egne præmisser. Men mon ikke den lille mand alligevel også drømte om et lille blik fra den mand, alle talte om. Drømte om at blive set.
Og det blev han. Jesus kendte hans motiver for at betragte ham for træet. Og Jesus viser Zakæus den ære at invitere sig selv inden for i Zakæus hus.
Man kan næsten se Zakæus for sig, da han blev set af Jesus. Benene, der svingede oppe fra en gren i træet, er gået som trommestikker for at komme hjem og rydde op og finde den gode mad frem til Jesus.
Det var ikke alt, Zakæus ønskede, at Jesus skulle se. Ud over at være lille var han nemlig tolder. Han arbejdede for den romerske besættelsesmagt og fyldte også sine egne lommer med de penge, han opkrævede.
Men også den side af Zakæus så Jesus. Og Zakæus oplevede, at disse ting var godt at få hevet frem i lyset.
Som det lille barn har behov for at blive set af sine forældre, har et troende menneske behov for at blive set af Gud. På godt og ondt. Og Gud væmmes ikke ved os, når vi ikke lykkes så godt eller lever op til forventningerne.
Sidder man med livet fyldt af skår, ensomhed og alt for mange tårer og træthed, kan det være godt at blive mindet om Zakæus og alle de andre, Jesus så. Bibelen fortæller, at Gud ser. Og det, han ser, får ham ikke til at vende sig bort fra os i afsky.
Hvordan han så kan holde ud at se på vores lidelser og ikke forhindrer dem eller griber ind, kan vi undre os over. Og hvordan han dog kunne holde ud at se sin egen søn hænge på korset i den bagende, stikkende sol med ondskabsfuldheden slikkende op omkring sig, fatter vi heller ikke. Gud ser åbenbart noget, vi ikke kan se.
Der er en gensidighed ved det at blive set. Zakæus så Jesus, og Jesus så Zakæus. Man skal have en retning i sit blik, en retning hen imod Jesus for at kunne ses. Vil du gerne ses af Gud, så se selv på Gud.
Kan man det? Hvem har set Gud? Ja, vi kan godt se Gud. De steder, hvor han åbenbarer sig, er tæppet ligefrem slået helt til side. I dåben og nadveren. Her giver Gud sig helt og aldeles til os. Her er han hundrede procent tilgængelig og lader os se sig med troens øjne.
