Diakonstuderende på praktikophold i Tanzania
To danske diakonstuderende bliver udfordret, når deres praktikophold i Tanzania kommer til at indeholde opstart af et nybygget børnehjem.
Amanda Andersen (til venstre) og Therese Hygum Jørgensen rejser d. 24. juli til Sumbawanga i Tanzania, hvor de, som en del af deres uddannelse fra Diakonhøjskolen i Århus, vil arbejde som volontører på Brødrekirkens børnehjem.
Amanda og Therese skal være med til at løse opgaverne omkring de 32 børn, der til efteråret vil bo på hjemmet. Børnehjemmet er ved at blive færdigbygget og klar til indflytning af 16 piger og 16 drenge. De to studerende skal være med til at løse den betydningsfulde opgave at få det nye børnehjem til at fungere for børnene og de tilknyttede personer.