Don Kosakkerne skal til Esbjerg

Onsdag den syvende september optræder det verdensberømte bulgarske kor ”Sorte Havs Don Kosakkerne” i Skt. Nikolaj kirke i Esbjerg.

Det unikke russiskinspirerede Sortehavskor Don Kosakkerne kommer til Danmark i eftersommeren.

Don Kosakkerne består af otte mænd og spænder fra de karakteristiske meget dybe basser til høje tenorer. De er kendt for at levere en kraftfuld musikalsk oplevelse. De har i mere end 30 år turneret i kirker og koncertsale over hele Europa, hvor de demonstrerer mangfoldigheden af den russiske musikkultur, og overalt har de tryllebundet publikum med deres fantastiske stemmepragt og sangteknik. Også andre danske kirker får besøg af det særegne mandskor i eftersommeren. 
Susan