Er budskabet det samme?
Der er gået næsten 2.000 år siden Jesus forkyndte sit budskab. Er det stadig aktuelt?
Nogle teologer og forfattere mener åbenbart, det er nødvendigt at omskrive kristendommen ind i vores moderne tid. Og resultatet er ofte, at der så lægges for meget vægt på en del af budskabet, mens resten ignoreres. Nogle går så langt som til at benægte helvede eller at Gud har skabt verden – for at nå et acceptabelt budskab.
Jeg har selv som ung argumenteret meget for, at vi kristne skulle ud med sproget og sige tingene på en ny måde, som moderne mennesker kunne forstå.
Og der er altid brug for at overveje om vores sprog og form fungerer i den tid og kultur, vi befinder os i. Men det er helt afgørende, at vi ikke ændrer på indholdet, når vi ændrer formen. Og nogle gange kan vi blive så ivrige efter at være søger-venlige og at tale ind i vor tids kultur, at budskabet bliver ændret til noget, der ikke er liv i.
Budskabet er stadig det samme. Hvis det ændrede sig efter hvilken tid eller kultur, vi levede i, ville det ikke være værd at tro på. Budskabet må være evig relevant.
Adam og Eva gjorde oprør imod Gud og faldt for Satans løgne – det gør vi mennesker fortsat. Her er ikke noget nyt.
Men Gud sendte Jesus til denne onde verden for at vi ved tro på ham kunne blive frelst fra fortabelsen og leve et nyt liv – i omvendelse og fyldt af Helligånden, så vi kunne blive vejledt og få kraft til at tjene Gud.
Det gælder fortsat. De, der tager imod Jesus, giver han kraft til at blive Guds børn. Det samme som skete på apostlenes tid kan ske – og sker – i dag, for dem, der ikke nøjes med at leve som halvhjertede kristne.
Jesus kom med syndernes forladelse og prædikede, at vi skal tilgive hinanden. Det er stadig lige aktuelt. ALLE behøver Guds tilgivelse. Og alle bliver nødt til at tilgive for at kunne få den. Og få fred.
Vi behøver ikke et nyt tilpasset og blodfattigt budskab, som nok kan accepteres af verden, men ikke kan frelse dig og mig.
Vi har brug for Ny Testamentes gamle, men ægte og befriende budskab om Jesus.
Af redaktør Henri Nissen