IM bibelcamping vokser
En ny bibelcamping i Nordjylland, udvidelse af Valby Bibelcamping og fuldt hus på Lystruphave, hvor alle ekstra pladser måtte inddrages.
Sådan gøres noget af status op for sommerens bibelcampinger i Indre Mission-regi. Valby Bibelcamping har traditionelt været kendt som Danmarks mindste bibelcamping. Men virkeligheden er ved at være løbet fra det udsagn, og ledelsen i Valby er klar over, at de skal bruge et større mødetelt næste år.
Den nye bibelcamping i Nordjylland, som skal erstatte Sæby bibelcamping, begynder med større og bedre faciliteter på pladsen, hvor Hjallerup Marked afholdes.