Kristendemokraterne vil styrke handicappedes retssikkerhed
Der skal etableres et uafhængigt rådgivningscenter og bedre klageadgang for handicappede i Danmark, mener KD.
Det sker efter at Ekstrabladet har afsløret, at handikappede på en kommunal institution i Jyderup får lov at ligge i deres egen urin, mens personalet holder timelange kaffepauser.
– Det er så umenneskeligt, og det kræver politisk handling, siger Per Ørum, KD.
– I Holbæk Kommune må man have røde ører, for der er ingen undskyldning for at vende det blinde øje til den mishandling, som vore medborgere har været udsat for på Skarridsøhjemmet, siger Per Ørum.
Kristendemokraterne kræver nu, at der etableres et stærkt centralt rådgivningscenter for handicappede, som skal arbejde uafhængigt af det offentlige, men tæt på de handicappedes egne organisationer.
– Vi skal styrke de handicappedes rettigheder. Det er denne sag et godt eksempel på, siger Per Ørum, som også ønsker et tværgående forum i tilknytning til rådgivningscenteret, som løbende skal påpege skævheder mellem handicappedes rettigheder og den praktiske virkelighed.
– Når vi står med en svag gruppe i det danske samfund, så er det eneste anstændige at sikre redskaber til støtte og opbakning for de handicappede, siger Per Ørum. Han vil sikre at handicappede får klageadgang til den internationale komité under FNs Handicapkonvention, når en sag har været gennem alle dansk juridiske instanser
Henri.