Bøn er mere end vi kan forestille os

Psykologen David Benner har skrevet en bog om, hvordan bøn kan blive en livsindstilling.David Benner hævder i sin nye bog, at betydningsfuld bøn ikke kræver anstrengende koncentration eller begrænsning af vores fantasi.
Der er mange bøger, der handler om bøn og om, hvordan vi skal bede. David Benner forklarer os i sin nye bog, at vi lægger for meget vægt på ord og mister en vigtig ting, nemlig den tilfredsstillende del af kommunikationen med Gud. Ord er vigtige i bøn, men hvis vi ikke kommer videre, bliver vores vandring med Gud kedelig og ufrugtbar. Vores tid med Gud kan komme til at føles mere som disciplin end som en meningsfuld oplevelse med liv og kreativitet.

Når de fleste mennesker tænker på et liv i Guds nærvær, forestiller de sig munke og nonner, som lever adskilt fra verden. At bruge al sin tid med Gud lyder helt umuligt i vores travle samfund, og vi er ikke alle så åndelige som nogle af dem i kirken, der bruger to timer om dagen på at bede. Hvis vi kan finde mere tid til bøn, finder vi også ud af, hvor tit vores tanker lige pludselig kan vandre midt i, at vi beder!
David Benner siger ikke, at vi er nødt til at bo i en kloster for at opleve et rigt bønsliv. Hans forslag til bøn kan fx være, at man beder, mens man vasker op, arbejder i haven eller sidder i bussen eller i sin bil. Han kommer også med en god forklaring på, hvorfor vores tanker tit kan vandre, mens vi er ved at bede.

Er du allerede abonnent? Log ind her.

Denne artikel er gratis.

Opret en gratis konto og få flere af Udfordringens bedste artikler direkte i din indbakke.

Eller bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle artikler.