Debat
Debatindlæg er udtryk for læserens egen holdning – ikke nødvendigvis Udfordringens.
Obs! Max 200 ord. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og udelade indlæg.
Med KD ude af folketinget er der ingen til at tale det ufødte barns sag.
Kristendemokraterne mistede sin stemme i folketinget. Men lad os håbe, de bliver ved med at råbe op uden for borgen. Især om afskaffelsen af fri abort.
I Danmark dræbes 15.000 mennesker hvert år. Det blev slet ikke nævnt i valgkampen. Økonomi, indvandring, uddannelse, sundhed og klima tog dagsordenen. Og valget kom til at stå mellem rød og blå blok, mellem en social og en erhvervsmæssig tilgang til samfundet.
Men da jeg skulle sætte mit kryds, valgte jeg med hjertet det eneste parti, der har en afvisende holdning til fri abort. Kristendemokraterne står stadig fast på: Loven om fri abort er principielt uacceptabel. I stedet bør der satses på en lov, der bygger på respekt for fostrets liv (Principprogrammet 2008).
Ærgerligt, at det eneste parti, der er imod samfundets systematiske udrensning af 15.000 små babyer, ikke fik nok stemmer til at komme ind i folketinget. Ærgerligt og rigtig dumt, at kristne i dette land ikke kan stå sammen mod sådan et overgreb på små mennesker.
Med al respekt for de øvrige vigtige emner på den politiske dagsorden. Det danske massedrab på uskyldige små menneskeliv får alle andre politiske emner til at blegne. Så er det knap så vigtigt, om vi skal have en betalingsring rundt om København eller ej! Eller om vi skal betale lidt mere eller lidt mindre i skat.
Nu er Kristendemokraternes stemme ude af Folketinget. Men jeg håber, de bliver ved med at råbe op og forsvare de svage i samfundet. Især de små uskyldige ofre, som ikke får en chance for at sige noget selv.
Svend Løbner,
Vestergade 1, Vejen
Vi kommer igen til at savne et tydeligt kristent profileret parti på Christiansborg. Grunden til at jeg ikke stemte på Kristendemokraterne denne gang, er, at partiet i min verden (stadig) ikke lever op til det, man udgiver sig for at være: Et kristent parti. Partiprogrammet er for mig at se alt for vagt formuleret. Troen på Gud og Bibelen som værdigrundlag fylder næsten i nærheden af ingenting i programmet, og det er en fejl. Vi skal tilbage til ånden og værdigrundlaget fra dengang, partiet hed Kristeligt Folkeparti. KD er ikke først og fremmest et politisk parti, men et parti, der skal sikre de kristne værdier i dansk politik. Politiske holdninger, der passer en bedre personligt, kan man med lethed finde andre steder i folketinget, men ikke nogen, der indædt vil kæmpe for de kristne kerneværdier. Det er her, KD burde gøre sig gældende.
Så er der Per Ørum Jørgensen. Nok var han på tinge, men der var tydeligvis ikke nok momentum til genvalg. Det er der flere grunde til:
Dels var der det populistiske forsøg på at gå efter et kredsmandat i Vestjylland på et lokalpolitisk spørgsmål om sygehusplacering, og dels blev der igen sået tvivl om, hvem man ville pege på som statsminister. Det giver ikke indtryk af, at man har en sag på den lange bane eller har lært af historien. Kornbæk tabte på den konto. Det gjorde Ørum Jørgensen også.
Dels synes jeg, at der var urent trav i tonen i forhold til fx Dansk Folkeparti. Uanset hvad man ellers mener om DF, så er jeg af den overbevisning, at netop DF trækker en del af KDs potentielle vælgere netop på et tydeligt værdigrundlag. Fx er de nok det eneste parti, der ud over KD vil forsvare ægteskabet som en institution mellem mand og kvinde.
Endelig bør der være sammenhæng mellem livsstil og værdigrundlag, når man vil udgive sig for at være kristen politikker. Det er der ikke, når man som Ørum Jørgensen vælger at leve i et papirløst forhold med sin kæreste. Jeg er selvfølgelig ked af at skulle bringe en så personlig ting på banen, men som politiker er man en offentlig person, hvor der helst skulle være sammenhæng mellem ideologi og privatliv. Bare spørg Helle Thorning Smidt. I al fald har det indflydelse på min stemmeafgivelse.
Jeg mener, at KD er og bør være et såkaldt niche-parti, der alene satser på de kristne mærkesager. Det har tidligere vist sig med stor effekt at kunne samle vælgere fra venstre til højre hen over midten med lige over de to procent. Det er nok til at få den indflydelse, KD bør og skal have.
Jørgen Johansen
Kingosvej 16
6000 Kolding
Konkurrenceevne er et ord, der går igen her i tiden, og for et lille land som Danmark kan det selvfølgelig være svært at klare sig i konkurrencen med de store lande, ikke mindst fordi grådighed og griskhed synes at være drivkraften bag meget af det, der sker på det økonomiske område.
Men på ét punkt slår Danmark alle europæiske rekorder: De danske 15-årige har Europa-rekord i drikkeri. Det er blevet sagt og skrevet igen og igen, og alligevel går politikerne uden om den sørgelige kendsgerning. Det havde ellers været et oplagt emne i valgkampen, da alkoholmisbruget er landets største social-medicinske problem, der hvert år koster ikke blot millioner, men milliarder, og så er dette dog ikke noget imod de menneskelige omkostninger.
Hvorfor viger politikerne tilbage for de restriktioner, som er nødvendige, i første omgang forbud mod alkoholreklamer? Det er et hykleri uden lige, at der er forbud mod reklamer for tobak, men ikke for alkohol. Hvordan kan det være, at partilederne er så rørende enige om ikke at berøre emnet alkohol?
Er de i virkeligheden styret af alkohol-lobbyen? Er det den, der bestemmer, hvad politikerne skal mene om danskernes alkoholforbrug? Hvis det er tilfældet, må vi igen konstatere, at politikerne er i lommen på alkoholindustrien.
Og de unge kan kun føle sig svigtet.
Kamma Ankjærø
Ny Munkegade 80, Aarhus
