Frisør giver kristendommen videre
Ashley er en ung kvinde, der arbejder som frisør i Moldova. Hun er medlem af organisationen Operation Mobilization (OM), der mobiliserer folk til at få kendskab til Jesus og hans kærlighed.
Hun havde en drøm om at komme til Kenya, men endte med at uddanne sig til frisør og kosmetolog. Hun fik herefter idéen til at missionere under arbejdet.
– Når du går til frisør, ender du altid med en lang samtale. Hvad nu hvis jeg kunne bruge den tid på at tale om Jesus? siger Ashley til Christian Telegraph.
Inden for de sidste to måneder har hun klippet 250 personer, dels fra OM og dels lokale borgere i Moldova.
Hun har nu en drøm om at åbne en salon med en kaffebar, hvor der bliver solgt kristen litteratur, og hvor Guds sandhed bliver formidlet.