Kærlighedens pris

Den kristne forfatter Karen Kingsburys roman Like Dandelion Dust er blevet filmatiseret og nu kommet på dvd med danske undertekster og med titlen Som støv fra himmelen.
Filmen handler om en kvinde, der kort efter fødslen har bortadopteret sit barn, en dreng. Da han er 6 år, forsøger hun at få ham tilbage, men adoptivforældrene vil ikke af med ham. Det bliver til en historie om en kærlighed, der er så stor, at den ikke kan give slip, og en kærlighed, der er så stor, at den må give slip. Filmen med dens noget stereotype personer har sneget sig ind på 10.-pladsen på en liste over de ti mest åndeligt givende film i 2010 – en liste, der i øvrigt har Get Low (The Funeral Party) på 3.-pladsen (se anm. her på siden. – Listen, der er offentliggjort af Christianity Today, kan ses i sin helhed på filmogtro.dk under bedste film: ”Top 10 film 2010”).
Niels Jørgen Vase

Som støv fra himmelen
104 min.