Lykke
Af Line Hage der er sognepræst ved
Sankt Mortens kirke i Randers.
Da jeg var barn, havde vi en hund, der hed Nora. Det var et lille gadekryds med sort og pjusket puddelkrop, snavserskæg og bløde hængeører.
Det var mig, der luftede hende, når jeg kom hjem fra skole. Og hun trøstede mig, hvis det havde været en dum dag, og jeg var ked af det. Nogle gange ønskede jeg, at jeg bare var Nora. Så ville jeg være fri for alt det besvær med skolen og vennerne og mor og far. Så kunne jeg bare hygge mig på hundemåden hele dagen sove lidt, snuse lidt og lege.
Det er, som om alle andre levende væsner end lige mennesket er godt tilfredse med at være det, de er også selv om de sulter og fryser eller er i fare. Markens liljer er bare liljer, og de spreder glæde med deres skønhed og duft. Himlens fugle er bare fugle, og de spreder glæde med deres sang. De bekymrer sig aldrig over alt det, der kan ske, eller alt det, der ikke skete. De er bare sådan, som de blev skabt til at være.
Vi mennesker er aldrig bare vi er altid i gang med at planlægge og bekymre os om fremtiden eller tænke på og ærgre os over fortiden. Det er kun i korte sjældne øjeblikke, hvor tiden står stille, at vi bare er dem, vi er, lige der, hvor vi er. Og det er, når vi er lykkelige.
Lykken er det modsatte af de bekymringer, som Jesus i dag siger, vi skal holde op med at have. Vær ikke bekymrede siger han. Men han kunne lige så godt have sagt: Vær lykkelige.
Og det er vel noget vås vi ved godt, at lykken kan man ikke bare lige fange og holde fast. Lykken kommer indefra helt ufortjent kommer følelsen bare over én, og tiden står stille.
Matthæusevangeliet 6, 28-29.
Maleri af Peer Laigaard.
I lykken er vi ægte, hele mennesker ligesom himlens fugle og markens liljer, der altid er helt fugleagtige og liljeagtige. Når vi er lykkelige, tør vi godt give os hen til lige netop de sekunder eller minutter, som lykken er der i. Vi bekymrer os ikke om i morgen vi er bare.
Vi er ikke selv herrer over, hvornår eller hvor ofte lykken kommer. Der er noget andet, der styrer. Noget der er ud over vores forstand.
Men det er ikke ud over vores tro. Og vi bestemmer selv, hvad vi vil tro på. Vi må selv afgøre, hver især, hvilken Herre der skal have vores tro og tillid. Og Jesus siger i dag at: Ingen kan tjene to Herrer. Vi er nødt til selv at vælge, hvem der skal være vores Herre og have vores tillid.
Vi kan vælge mellem Gud og mammon. Mammon betyder penge, ikke bare kroner og ører, men alt det der følger med af karriere, magt og samfundsposition. Også vores udseende.
Dengang Jesus levede, var mennesker ligeså optagede af mammon, som vi er det i dag. For alt det, mammon tilbyder, er noget, vi kan forstå med vores forstand. Men det er også i mammons rige, at bekymringerne kan blomstre. Her handler det hele tiden om, hvad vi ikke har. Her er enhver sin egen lykkes smed, og er vi ikke lykkelige, så er det vores egen skyld.
I Guds rige er det stik modsat. Her handler det om det, vi allerede har fået: Vi har fået livet og hele verden fuld af smukke liljer og syngende fugle; vi har fået kærligheden og hinanden. Vi har fået det hele kvit og frit som en gave. Hvor tit tænker vi på det?
Jesus siger det hele tiden: Fyld livet op med taknemmelighed. Ikke fordi han vil give os dårlig samvittighed over vores utaknemmelighed, men for at vise os vejen til den lykke, som fuglene og liljerne lever i.
Livet bliver ikke uden modgang og smerte, men måden, vi lever det på, bliver lettere, for vi er ikke alene med bekymringerne. I Guds rige drager hele verden det samme åndedrag som os. Og hvis vi løfter blikket, så vidner alt det levende omkring os om vores fælles ophav. Liljerne folder sig ud, og fuglene begynder at kvidre de hengiver sig til Guds rige og modtager livet, som det er.
Lad os lære af dem: Søg først Guds rige så skal alt det andet gives dig i tilgift.
