Respekteret rådgiver ’hentet hjem’

Brita Krarup døde søndag den 18. september efter lang tids sygdom.
Brita Krarup har i årtier virket som taler, rådgiver og sjælesørger og blev kendt og værdsat bredt i kirkelige kredse. Hun døde søndag den 18. september i en alder af 66 år på Diakonissestiftelsens hospice.
– Hendes liv var præget af en stille, men stærk glæde over helt at høre Jesus til, fortæller hendes bror Hans Jakob Krarup. – Bevidstheden om Guds kærlige nærvær og omsorg var dét, der bar hende, da hun for 17 år siden fik kræft, og den bar hende til det sidste. Mange forstod ikke, da hun fra starten ikke ville have kemo- og strålebehandling. Kun et minimalt kirurgisk indgreb gik hun med til.

Brita Krarup kaldte sig ”en medvandrer på livets vej”. I sin egen ægte, jordnære og Gudsnære livsvandring blev hun en rollemodel for mange på tværs af kirkeskel. Hun kom selv med i bevægelsen Unge Kristne omkring Johannes Facius og virkede også ud fra frikirken Kristent Center i København, der delte sig og bl.a. blev til Faderhuset. Brita var en af de første, der brød med Faderhuset, da menigheden i 2003 fik en mere autoritær ledelse.
– Allerede som barn og ung havde Brita en sjælden følsomhed – som dengang langtfra oplevedes som en gave, men som en tung byrde. Men hendes følsomhed formedes og forvandledes mere og mere gennem livet til empati – koblet med respekt, ægte interesse og varme, fortæller Hans Jakob.
Også flere former for svagheder i kroppen syntes at stå i vejen for et normalt arbejdsliv – sammen med indre usikkerhed og afmagt.

– Men Gud vendte op og ned på det. Selvom Brita aldrig havde tvivlet på, at Gud gav hende livet, nåede hun et punkt, hvor hun vidste, at hvis der ikke skete noget afgørende, kunne hun ikke fortsætte med at leve. Men netop dér, midt i 20’erne, oplevede hun et vendepunkt. Hun oplevede at Gud fyldte Helligåndens stærke liv ind i hendes brudte og skrøbelige liv. Gud gav hende liv i dobbelt forstand. Hun fik nu kraft og styrke til at klare et arbejde som sygehjælper,
– Fra da af fandt Brita mere og mere ind i en nær og konkret vandring med Gud. I årene derefter helbredte Gud hende igen og igen i ånd, sjæl og legeme. Denne erfaring blev en tryg grundvold. Fra denne basis tjente hun også andre og viste hen til Hjælperen.

Guds indgreb i Britas liv satte ting i bevægelse. Det var i ”fornyelsens dage” i 1960’erne.
– Mange fandt et rigt liv med Gud gennem hende. Også hendes forældre og søskende satte det sit forvandlende præg på, fortæller Hans Jakob Krarup.
– På et tidspunkt blev Brita overbevist om, at Gud kaldte hende til at leve som enlig og bruge sin tid, sine kræfter og sin kærlighed på at tjene ham. Gud gav hende nåde til at hjælpe mange, der havde svære ting at slås med og tunge ting at bære. Som medvandrer og rollemodel hjalp hun mange til at tage ansvar i eget liv, finde styrke hos Gud og bryde negative mønstre ved Guds hjælp.

Men stærkest talte måske Britas ægte længsel efter at møde Jesus som den himmelske brudgom på den anden side af døden, fortæller Hans Jakob Krarup.
– Få har så længe som Brita været i ”dødsskyggens dal”. Men dødsskyggen kvalte aldrig livsmodet og glæden. Til det sidste bevarede hun sit fantastiske, glade smil og sin begejstring. Levende fulgte hun stadig med i families og venners liv. Hun kunne af hjertet sige med Paulus: ”… for mig er livet Kristus, og døden en vinding.”
Brita har 3 efterlevende søskende: Hanne Grüner samt Niels Thure og Hans Jakob Krarup.
/sl