Ruth Evensen genstarter Frihedspartiet

– Efter Kristendemokraternes nedtoning af abortspørgsmålet er der brug for et nyt parti med en klar modstand mod fri abort.
Det siger Ruth Evensen, der stiftede Frihedspartiet i juli 2007 som reaktion på Kristendemokraternes linje under Bodil Kornbek. 
Ruth Evensen er kendt som leder af menigheden Faderhuset i Bandholm på Lolland.
– Siden 2007 har man i Frihedspartiet afventet Kristendemokraternes kurs, og efter det nyligt overståede folketingsvalg står det klart, at Kristendemokraterne ikke ønskede at profilere sig på de grundlæggende værdier, som tidligere har samlet det kristne bagland bag partiet. Det gælder især kampen mod fri abort, som ellers altid har været partiets mærkesag. På baggrund af dette har Frihedspartiet nu besluttet at starte underskriftsindsamling med henblik på at kunne stille op til næste folketingsvalg, lyder Evensens pressemeddelelse.