Turist i kristendommen

Vor Frue Kirke i Århus har netop holdt årets anden såkaldte ”turistgudstjeneste”.
Man starter med en kop kaffe og et rundstykke og snupper derefter en kort gudstjeneste med to eller tre salmer, en kort prædiken og en tekstlæsning. Herefter får man en guidet tur rundt i den gamle kirke og slutter af med en let frokost med en øl eller en sodavand til. Den nye opskrift på et gudstjensteforløb kunne opleves i Vor Frue Kirke i Århus midtby den 23. april og 3. september.
– Den har til hensigt at få nye besøgende i kirken, give dem en indføring i dens historie og i elementerne i en gudstjeneste, siger præst Jesper Birkler til Folkekirkeinfo.dk.